Ønsker fagbevægelse integration?

Fagbevægelsen har igennem lang tid hindret østeuropæiske arbejdere i at tage arbejde her i landet.

Samtidig er dele af fagbevægelsen forarget over, at Socialdemokratiet har indgået aftale om at tvinge langtidsledige indvandrere i arbejde. Man foretrækker med andre ord indvandrere på livslang kontanthjælp frem for indvandrere og gæstearbejdere, der arbejder for føden. Det er derfor vanskeligt at tro, at fagbevægelsen ønsker øget integration. Realiteten er, at de vil reservere det danske arbejdsmarked for danske arbejdere og giver fanden i, at det er en dyr fornøjelse for skatteyderne. Fagbevægelsen overser imidlertid, at deres medlemmer også er skatteydere, der ikke ønsker at bære byrden ved livslang forsørgelse af indvandrere. Derfor stemmer medlemmerne på partier, der vil gøre noget ved indvandrerproblemet, selv om de samme partier er modstandere af fagbevægelsen. Det er uholdbart, så inden længe må fagbevægelsen træffe et vigtigt valg. Enten accepterer man, at der skæres i sociale ydelser og mindsteløn, så det kan betale sig for langtidsledige indvandrere at tage arbejde til en løn, som svarer til deres kvalifikationer og arbejdserfaring. Men så må man også acceptere, at det rammer danske arbejdere, og det vil næppe blive accepteret af medlemmerne. Eller også medvirker man til en politik, der gør det umuligt for udlændinge at leve på passiv forsørgelse i Danmark. Herunder må man så finde en løsning for naturaliserede danskere og deres efterkommere, som har fået statsborgerskab, selv om de aldrig har været i stand til at forsørge sig selv.