Volleyball

Ønskestart for Bedsteds volleyballdamer

BEDSTED KFUM SKOVBAKKEN 3-0 2. DIVISION DAMER VOLLEYBALL: De seneste sæsoner har Bedsted KFUMs volleyballdamer i sæsonens første hjemmekamp mødt Skovbakken, og det er hver gang endt med et nederlag, men søndag fik thyboerne revanche. I egen hule vandt Bedsted 2. divisionskampen mod Skovbakken klart med 3-0. - En ønskestart, konstaterede Bedsted-træner Jørgen Gramstrup. Elitedivisionsreserverne fra Århus stillede med et ungt hold med en enkelt rutineret spiller, og de forsøgte sig med angrebsspil på et niveau, som de ikke helt magtede. - De gjorde det vanskeligt for sig selv. De har trænet med spillere, der var bedre end dem, og så forsøgte de at fortsætte med det spil. De lynede et par gange i hvert sæt, mens vi lynede bredt, sagde Jørgen Gramstrup. Som lyn og torden Bedsted startede i hvert fald som lyn og torden i alle sæt, hvor thyboerne fra start sikrede sig en komfortabel føring. Gæsterne blev mere og mere modløse, som kampen skred frem. Thyboerne vandt første sæt 25-22, og i de to efterfølgende sæt vandt Skovbakken henholdsvis 19 og 13 bolde. I sidste sæt var Bedsted endda på vej til at vinde endnu større. Hjemmeholdet førte 23-7, og her tog gæsterne sig en timeout og fik efterfølgende pyntet lidt på cifrene. På torsdag skal Bedsted igen i aktion, og det er på udebane mod en af rækkens forhåndsfavoritter, Shima, der i første runde kom på tavlen med en 3-1 sejr over Spentrup.lac [ Kampfakta: Bedsted Hallen. Volleyball: 2. division damer: Bedsted KFUM-Skovbakken Volley 3-0 (25-22, 25-19 og 25-13).