Hou

Ønsketænkning skaber ikke arbejdspladser

LUKNING:Danish Crown (DC) skal lukke, og ifølge Reservetillidsrepræsentant Brian Alexandersen (BA) mere fordi Slagter Ole vil have boliger på grunden, end at DC render fra deres ord og vil spare 40 millioner. Og så ikke et ord om, hvad grunden så skulle bruges til.Nu var det allerede i første halvdel at 2003 bestemt at områderne udenom slagteriet skulle være boliger, det ved de fleste, og det er synd, at BA ikke interesserer sig for sin bydel eller bruger sin fornuft. For hvilken virksomhed vil bruge 42 millioner på en byggegrund, de kunne få meget billigere selv i Aalborg Kommune? Ønsketænkning frembringer ingen arbejdspladser måske lige hos arkitektfirmaerne, men det duer slagteriarbejderne nok ikke som helhed til. Og er det støtte formanden for Borgerlisten for Aalborg Kommune J.H. Buhls indlæg 30/1, burde BA have skrevet det som privatperson og ikke som fagforeningsmand. Især fordi J.H. Buhl bor i Hou og ikke er valgbar i Aalborg Kommune (man skal være bosat i den kommune man stiller op i). Han slår politisk plat på grunden. Og især en anden ting kan undre. Hvorfor ikke et ord om DC`s ansvar, løben fra ord o.s.v. Mit bud på grunden er lad DC rydde op og så sælge grunden privat, for det varer lang tid før kommunen ikke kan finde en billigere grund.