Ønskværdig skat

Debatten om en skat på finansielle transaktioner - finansskat - tordner løs. Tab af arbejdspladser, kapitalflugt og trusler om alskens ulykker fyger gennem luften.

En finansskat har mange stærke argumenter bag sig. En finansskat er en skat, der pålægges finansielle transaktioner i form af en meget lav rate, men den kan designes på mange forskellige måder. Mange lande har allerede forskellige former for finansielle transaktionsskatter. Det afgørende er derfor ikke, om vi kan indføre en finansskat - det kan vi - men hvordan vi designer den klogest, så den ikke koster vækst og arbejdspladser. Kapitalflugt kan undgås. Det handler om at designe en finansskat rigtigt, så den gælder i hele verden, hver gang der handles med et europæisk værdipapir. Helt grundlæggende handler det om, hvorvidt vi fortsat vil have en ukontrolleret spekulationsvækst, der kan kaste os ud i nye kriser - eller om vil vi satse på en mere stabil økonomisk udvikling med solid vækst og dermed undgå endnu en krise, der vil koste millioner af job? Finansskat vil have en regulerende effekt på markedet, da den vil reducere de mange spekulative handler, der har været med til at føre os ud i den nuværende krise. En europæisk finansskat er mulig og ønskværdig.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.