Norge

Ørebro’s lilleputter vandt landskampen mod Norge

ØREBRO:Modstanderne var to norske hold, som Ørebros lilleputter mødte på Fjerritslev Stadion. de norske hold var på træningsophold på Fjerritslev Vandrerhjem. Før kampene havde de to norske hold fra Odd og Nustad mødt hinanden med Odd som vinder. Lilleputternes første var mod Odd. Første halvleg var meget jævnbyrdig med cifrene 0-0 ved pausen. Spillerne og træner Rasmus Larsen lagde ny taktik i pausen. Efter kun fem minutters spil scorede Anders Simonsen. Tvillingebroderen Henrik Simonsen fulgte op med scoring til 2-0, inden Anders igen bragte sig på scoringslisten til 3-0. Kasper Nielsen, som har været en del skadet øgede til 4-0, inden fødselaren Martin Andersen med et brag af et langskud satte punktum for kampen til 5-0. Herefter ventede Nustad. de havde tabt 0-2 i deres første kamp og skulle vinde. Ellers endte pokalen i Danmark hos Ørebro. Igen endte første halvleg 0-0. Nystad kom først på scoringslisten. Det skete 10 minutter inde i anden halvleg og blev kampens resultat. Ørebros lilleputter fik pokalen. Alle hold havde tre point, hvorfor målscoren blev afgørende, og her var Ørebrospillerne bedst.