Øretæve til AaB Ishockey

AaB Ishockey løb ind i en gevaldig øretæve, da de tirsdag aften var på besøg hos topholdet Herning. 8-2 i hjemmeholdets favør stod det på lystavlen, da kampen var slut.

Kampen var afgjort efter de første to perioder, hvor uldjyderne havde bragt sig foran 5-1. Kun Ronny Larsen havde på det tidspunkt fundet vej til nettet for AaB med en reducering til 2-1. I tredje periode kom Herning foran 6-1, inden Alexander Ageev fik scoret endnu et trøstmål for AaB.