Øretæve til BI's fodbolddamer

Det lignede på forhånd en sikker sejr, men endte i nederlag

BRØNDERSLEV: På papiret lignede det en kamp, hvor BI serie 1 damer i fodbold skulle have point, da holdet på udebane mødte Holtet i den udsatte premierekamp, men i stedet løb BIerne ind i en regulær øretæve. Holtet, der havde tabt sæsonens to første kampe, fik i den grad vendt skuden, takket være en storsejr på 10-1 over et BI-hold, som slet ikke kunne få tingene til at fungere i første halvleg. Holtet åbnede scoringen allerede efter fem minutters spil, og siden raslede målene ind hos BI, der ved pausen kunne konstatere at hjemmeholdet førte hele 8-0. BI fik rettet op på tingene i anden halvleg, som holdet altså blot tabte 1-2. BI's enlige mål blev scoret at Jeanette Mattesen midt i halvlegen, hvor hun fik reduceret til 1-8. - Det var skidt i første halvleg, hvor vi stort set ikke satte en fod rigtigt. Efter pausen fik vi anderledes tyr på spillet, og ser man isoleret på den halvleg, så gjorde vi det ganske fornuftigt. - Vi har nu spillet tre kampe, og der er brugt i alt 27 forskellige spillere på holdet, hvilket naturligvis giver uro og ringe spilrytme. I dag, lørdag møder vi Fortuna, Hjørring på hjemmebane, og til den kamp har vi atter flere af de etabelerede spillere med på holdet, oplyser BI-træner Bjarne Nielsen. Alle hold i serie 1 har nu spillet tre kampe, og Fortuna er indtil videre det eneste hold, som endnu ikke har fået point. P.S.