Øretæve til Nørresundby

Både Lindholm og NB kan havne i suppedasen

Fodbold, danmarksserien Varde - Nørresundby 6-2 (2-1) VARDE: - Indsatsen var under lavmålet. Det er slet ikke op for spillerne, at vi er på vej i nedrykningsfarer. Tager de ikke de kommende kampe mere alvorlig, får vi ikke stoppet nedturen fra sidste år. Jeg har sagt det her i nogle uger, men det er som om, der er for få der har hørt efter mig, sagde NBs skuffede træner Henrik Skoda, efter tenniscifre nederlaget på Varde Stadion, hvor NB i anden halvleg blev ydmyget. - Taber vi lokalopgøret til Lindholm tirsdag, er vi for alvor i nedrykningsfare. Jeg håber alvoren går op for spillerne de næste par dage. I de kommende kampe vil hvert eneste point blive livsnødvendigt for at redde livet i Danmarksserien, tilføjer Henrik Skoda. NB kom ellers foran 1-0 i første minut, da Lasse Lindgren kom først til et indlæg fra Thomas Larsen. I de næste 20 minutter blev hjemmeholdet spillet ud af banen, uden at NB fik scoret. På Vardes første målchance udlignede hjemmeholdet til 1-1, og inden pausen var de foran 2-1. Inden for det første kvarter af anden halvleg gik NB totalt i opløsning. Varde scorede tre gange og var foran 5-1, inden Lasse Lindgren reducerede til 5-2 på hovedstød. I de sidste 20 minutter dominerede Varde på ny, og NB var heldig med, at der ikke blev scoret mere end til 6-2 i kampens sidste minut. Kampfakta: 0-1 Lasse Lindgren, 1-1 Jacob Olsen, 2-1, 3-1, 4-1 Rasmus Sørensen, 5-1 Jesper Hansen, 5-2 Lasse Lindgren, 6-2 Villy Bjerg. AaB - Ikast 3-1 (2-1) AALBORG: Morten Steffensen blev igen den store spiller hos AaB, da han med to flotte scoringer banede vejen for den fortjente sejr over Ikast. Allerede på det første angreb scorede han til 1-0, da han headede i nettet efter Thomas Kortegaards indlæg. Ikast udlignede efter 10 minutter på et langskud, men midt i halvlegen scorede Morten Steffensen til 2-1. Thomas Kortegårds skud halvklarede Ikasts målmand, og riposten sparkede Morten Steffensen i nettet. 13 minutter ind i anden halvleg kom AaB foran 3-1. Malthe Guldager blev fældet, og på straffesparket scorede Erik Thuesen. Kampfakta: 1-0 Morten Steffensen, 1-1 Kim Olsen, 2-1 Morten Steffensen, 3-1 Erik Thuesen (straffe). Horsens - Frederikshavn 4-0 (2-0) HORSENS: Efter point i et par kampe blev det igen hverdag for bundholdet Frederikshavn. Holdet fulgte ellers med, til der manglede fem minutter af første halvleg. Først fik Horsens et tvivlsomt straffespark, da dommeren mente Janus Friis tog bolden med hånden. Det scorede hjemmeholdet på til 1-0, og det kun kort efter at Rene Sørensen havde ramt overliggeren for Frederikshavn. Inden pausen var Horsens foran 2-0. I anden halvleg blev hjemmeholdet endnu mere spilstyrende, og det var svært at protestere mod sejren på 4-0 til Horsens. -niss.