Ørnehøj lukker og slukker

GISTRUP:Med afviklingen af den traditionelle ¿Luk & Sluk¿-match forleden for medlemmerne af Ørnehøj Golfklub i Gistrup går golfsæsonen 2007 for alvor på hæld. Hen gennem sæsonen har vejret været lidt blandet og meget vådt især, men årets næstsidste match blev afviklet i stille vejr og solskin. Der blev igen spillet slagspil i A-rækken og her vandt Karen Fjeldgaard efter hård kamp med 72 slag netto foran Freddi Nielsen og Viggo Dahl Nielsen med hver 73 slag på de følgende pladser, mens Freddi Nielsen endte som bruttovinder med 81 slag. De tre øvrige rækker spillede alle Stableford, og der var også stor spænding i B-rækken, for Hans Jørgen Wilken vandt med 35 point foran Poul Linderoth med ligeledes 35 point samt Hans Erik Christensen med 34 point. Det var lidt lettere at finde vinderne i C-rækken for her vandt Mads Winther Olsen med 41 point foran John Barrit med 39 point og Vibeke Jensen med 34 point. I D-rækken vandt Ingelise Vittrup med 40 point foran Peter Gunvald med 38 point. Afslutningsvis fik Bente Pedersen præmie for at komme tættest på hul nummer 12 med en afstand på 0,88 meter, mens Lars Bonde fik en præmie for at være nærmest hul nummer 15 med en afstand på 3,76 meter. Johannes Mortensen kom tættest på hul nummer 20 med en afstand på 1,68 meter Erik Madsen endte nærmest ved hul nummer 24 med en afstand på 0,97 meter.