Skolevæsen

Ørnevejens Skole - år 2015

Forældre har skrevet 100-års jubilæumsskrift - 10 år før tiden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ørnevejens Skole blev bygget i 1915. Foto: Henrik Louis Simonsen

FREDERIKSHAVN:Ørnevejens Skole fejrede 90-års fødselsdag i 2005, men jubilæumsskriftet til skolens 100-års jubilæum er allerede skrevet og trykt. Sig så ikke, at de er bagud på byens ældste skole. En gruppe visionære forældre allierede sig sidste år med kreative hjerner og sponsorer og lavede en vision for, hvordan byens gamle skole kan ikke alene overleve men også udvikle sig til en moderne, fremtidssikret undervisningsinstitution. "Det er ingen sag at vælte Ørnevejens Skole. Det er alene et spørgsmål om størrelsen på bulldozeren. Det er nok heller ikke vanskeligt at sælge grunden - evt. med bygningerne på - til en investor. Det er muligvis endda en god idé. Den vanskeligste løsning vil formentlig være at beslutte at køre skolen videre. Det vil nemlig samtidig stille krav om at udvikle skolen til noget andet og større end den er i dag, hedder det blandt andet i jubilæumsskriftet "Ørnevejens Skole år 2015". Ifølge skolebestyrelsesformand Bodil Bolding er skriftet lavet for at få en mere nuanceret debat om skolens fremtid end den debat, der udløses af ensidig økonomisk tænkning. Skolens eksistensberettigelse skal ikke alene afgøres af nøgterne kalkuler om udgiften pr. barn eller indtægtsmuligheden pr. kvadratmeter grund i bymidten. Børnetallet i midtbyen er stigende, som et af de eneste steder i kommunen, og mens omkring 40 procent af distriktets børn tidligere ikke gik i distriktskolens normalklasser, er den kurve også knækket. Forældrenes mål med 100-års visionen er at gøre Ørnevejens Skole til en attraktiv, moderne midtbyskole. Teksten er skrevet af forældrene Bodil Bolding, Jørgen Ove Jensen, Lone Kærgaard, Kim Jensen og Lars Olsen. Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen har slået stregerne til en om- og tilbygning af skolen. Jens Ole Amstrup fra Tankegang har lavet layoutet og Kåre Holt Madsen fra Nordtryk har stået for trykningen af jubilæumsskriftet, der altså udkom 10 år før skolens 100 års jubilæum. Kun tiden kan vise, om skolen eksisterer i 2015. Visionen er præsenteret for forvaltning og B&U-udvalget, men de pegede i stedte på Hånbækskolen og Fladstrand Skole, da pengene til ombygning og renovering blev fordelt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst