Ørredens elskovsleg
De kommende slægter af havørreder grundlægges netop nu

08062001 hv.sande fiskene skarv: foto kirk:jour ????
BRØNDERSLEV:Selv om der er længe til foråret, er havørrederne alligevel i forårshumør. De kommende slægter af havørreder i Brønderslev Kommunes vandløb grundlægges netop nu.
Naturvejlederne inviterer alle interesserede til en vandring langs Hellum Bæk.
Her har et vellykket restaureringsprojekt gjort det muligt for havørrederne at vandre op fra havet til bækken ,hvor der bliver holdt bunkebryllup på gydebankerne. Det er dette fascinerende skuespil naturvejlederne Mads Birkhol og Knud Andersen gerne vil vise frem og fortælle om.
Samtidig vil deltagerne få et indblik i hvad opstemninger og forhindringer betyder for vandløbenes fauna, specielt når det gælder havørred og laks.
Turen tager sit udgangspunkt ved Hellum Mølle på Agnethevej. Stedet vil være markeret med ugleskilte.
Naturvejlederne anbefaler fornuftig påklædning, og at man medbringer kaffe/the.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.