Dronninglund

Ørsø og Dronninglund delte point

ØRSØ:Det blev et både spændende og dramatisk lokalopgør, da Ørsøs fodboldmandskab i serie 4 tog imod nabobyen Dronninglunds sønner, og efter 90 minuttrer med både råben og skrigen, gule kort, brændt straffespark m.v. blev resultatet uafgjort 4-4. Ørsø kom først på scoringslisten og førte efter første halvleg 2-1. Holdet øgede i anden halvleg forspringet til 3-1, men så vendte Dronninglund billedet, da holdet i løbet af seks-syv minutter ændrede tillingen i egn favør til 3-4, men 10 minutter før tid udlignede Kim Larsen for hjemmeholdet. Undervejs lykkedes det for Ørsø at brænde et straffespark og hjemmeholdets træner Søren Petersen mente, at hans hold burde have vundet klart, men at man smed sejren væk. Dronninglunds træner, Claus Birk Sørensen, er tilfreds med kampens resultat. - Vort hold spillede en god kamp og uafgjort var et passende resultat var hans kommentar. Det var Dan Larsen, Danni Stubberup og Kim Larsen, der var målscorere for hjemmeholdet, medens gæsterne havde Freddy Sørensen, Tino Svendsen og Niels Thomsen på målscorerlisten. Ørsø er herefter placeret som nummer fire, mensDronninglund befinder sig midt i rækken. OS

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk