Ørsted-satellit gik død i solformørkelse

Den danske Ørsted-satellit, der i mere end fire år har cirkuleret omkring Jorden, blev hårdt ramt af solformørkelsen lørdag morgen. På grund af uheldige omstændigheder blev satellitten tappet for strøm, så den reelt "døde". Takket være et godt genoplivningssystem om bord er det dog lykkedes at få satellitten tilbage i almindelig drift. Ørsted kommer i hvert omløb omkring Jorden ind i planetens skygge. Her skal den klare sig på strøm, der er lagret i batterierne. Under solformørkelsen kom Ørsted uheldigvis ind i månens skygge, mens satellitten var på dagsiden af Jorden. Opladningen af batterier i Solens lys blev forkortet, og samtidig blev forbruget på batterierne øget, da satellitten først befandt sig i månens skygge og derefter skulle igennem Jordens skygge. Strømmen til satellittens instrumenter og computersystemer forsvandt, og satellitten gik i dvale. - I den situation har Ørsted en lille nødsender, der viser, at den er i live. Når vi hører signalet fra den, kan vi atter begynde at kommunikere med kommandoer og genstarte computersystemet om bord, siger Peter Stauning, videnskabelig leder på Ørsted-projektet. Det er ikke første gang, at Ørsted har været sat ud af drift. Som oftest er det sket som følge af problemer med kommunikationen mellem parterne på Jorden, hvilket igen medfører, at signalerne til Ørsted stopper, så satellitten "lukker ned". - Vi tog det forholdsvist roligt denne gang. Men jeg får stadig klamme hænder, når jeg tænker tilbage på juli 1999, hvor vi frygtede at have mistet satellitten, siger Peter Stauning. Den gang skyldtes problemerne en fejl i software, som blev sendt op til Ørsted. Efter nogen tids tavshed gav satellitten imidlertid atter lyd fra sig, og fejlen er senere fundet og rettet. Peter Stauning konstaterer, at den danske satellit er "bygget genialt", hvilket er bevist ved dens evne til gang på gang at komme igen efter problemer. Ørsted er på vej mod sin fem års fødselsdag den 23. februar næste år, og ifølge Peter Stauning er der god grund til at tro på, at den kan fortsætte driften forbi 2005 og 2006, som er projektets nærmest forestående mål. /ritzau/