Fodbold

Østenkær reddede dagen

Blokhus FC fik et point ud af premierekampen i 1. division. Helt fra start tegnede det dog skidt på Jetsmark Stadion

Blokhus fik uafgjort søndag. Foto: Claus Søndberg

Blokhus fik uafgjort søndag. Foto: Claus Søndberg

Blokhus FC kom fra start på den værst tænkelige måde, da AB søndag var på besøg i Pandrup til Blokhus FC's første kamp nogensinde i landets næstbedste fodboldrække. Ikke engang to minutter var der spillet, da AB, der i sidste sæson sluttede midt i 1. division, kom på 1-0 ved Lukas Lerager. Det skete efter et frispark, som Lerager, relativt ugeneret kunne heade ind. Men Blokhus fik styr på det, der måske har været premierenerver og efter 18 minutter blev klubbens første 1. divisionsmål scoret - og det var ingen mindre end end debutant, der stod for den scoring. Christoffer Hansen udnyttede en aflevering fra100-kamps-jubilaren Jeppe Østerkær til at bringe balance i regnskabet. AB var det mest spilstyrende hold, men hjemmeholdet var langt fra udspillet. Alligevel kom de grøn-hvide gæster atter på sejrskurs, da Jonathan Nielsen efter godt en times spil udnyttede enfrispilning i dybden til at passere Simon Enevoldsen i Blokhus-målet. En situation, hvor Blokhusforsvaret appelerede kraftigt for offside. Christoffer Hansen havde århundredets chance for at score sit andet mål, da Mads Severinsen smed et indlæg lige i panden på debutanten. Men Christoffer Hansen formåede at heade superchancen forbi mål. Også midtstopper Andreas Damgaard fik et større tilbud mod kampens slutning. Håbet fik for alvor liv på Jetsmark Stadion, da Jeppe Østenkær med to minutter tilbage af kampen blev spillet fri og slagtet i feltet. Men uheldigvis for Blokhus brændte Simon Rosenqvist det efterfølgende straffespark. Men i overtiden var Østenkær så på spil igen. Atter blev han spillet fri, og denne gang straffede han AB med en flad afslutning til 2-2. På den måde blev den mareridtsagtige start på kampen forvandlet til lidt af en fest i Pandrup og en godkendt indsats af Blokhus i sæsonpremieren.