Børnepasning

Østens mystik for børn

Kulturkaravanen trækker lange spor i SFO Bissen i Biersted

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Drengene holder sig ikke tilbage, når det gælder udklædning og udstyr.Foto: Lars PaulI

BIERSTED:Tirsdag rammer Ali Baba og kulturkaravanen Aabybro for at give børnene en smagsprøve på Østens mystik og eventyrverden med langfingrede, snedige tyve, smidige mavedanserinder, underskønne prinsesser - og en oliesheik fra SFO Bissen i Biersted. Børneinstitutionerne har nemlig forberedt sig på den store dag, hvor de kan se og blive en del af fire forstillinger med udgangspunkt i Østens mystik. I Bissen har børnene forberedt sig i en uge på karavanens kommen, og oplevelsen skal være inspiration for aktiviteter til sommer, lover Tatjana Larsen fra SFOen. Hun var på inspirationsdag i Aalborg, inden kulturkaravanen rejste ud i det nordjyske, så hun er klædt på til at tage børnene med i forberedelserne. Derfor har de i ugens løb syet kostumer og lavet udstyr. - Drengene er gået meget op i at klippe sværd og sabler ud af tykt karton, som de så har malet og putter glimmer på, så det ligner skinnende sabler, fortæller Tatjana Larsen og roser hjælpen og opbakningen fra forældrene. - Pigerne har syet tøj, så de kommer til at ligne prinsesser, og så har vi alle sammen øvet på dansene og sangene. Vi har set film og læst bøger som Hodja fra Pjort og 1001 og en nats eventyr, fortæller hun. Men en enkelt af pigerne er gået lidt sine egne vegne. Det er Sofie Juul Hesselsøe. Sammen med veninden Jannie Møller Tjell ville hun først være dromedar, men da det var for upraktisk, når de skal se forestillingen, blev de enige om at være oliesheiker i stedet - det vil sige, Jannie er nu sprunget fra og vil alligevel være prinsesse. - Det gider jeg ikke. Det er for kedeligt, men det er sejt at være oliesheik. De er rige og har olie i haven, mener derimod Sofie, som skal klædes ud med pludderbukser kortærmet skjorte og et sheik-overskæg. Hun lægger ikke skjul på, det har været sjovt at forberede sig til Ali Baba besøget, og der er mere sjov i vente. - Vi bruger forestillingen tirsdag som inspiration til flere nye aktiviteter. I uge 26 skal vi bruge akrobatik og at jonglere. Vi skal gå på cornflakes, det lyder ligesom at gå på glasskår, fortæller Tatjana Larsen.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk