Øster Hornum IF – Skalborg SK 15 -10.

Håndbold 1. december 2004 05:00

ØHIs drengelilleput havde besøg af Skalborg SK. Hjemmeholdet åbnede scoringen, men så kom Skalborg foran 3-1. Derefter tog Øster Hornum atter over, og ved halvleg stod der 8-4 til hjemmeholdet. I anden halvleg fortsatte det gode spil fra begge hold, og stillingen ændrede sig ikke så meget, idet begge hold scorede mål. ØHI var dog foran med mindst et par mål gennem hele halvlegen, og slutresultatet blev 15-10. Kampen knækkede over til hjemmeholdets fordel i 2. halvleg, hvor vores målmand Niklas Simonsen først klarede et straffekast, og efterfølgende satte et kontraangreb i gang, som vi scorede på. Niklas blev helt fortjent blev dagens Small Star. ØHIs spillere havde rigtig mange gode tacklinger, især Søren Madsen, Andreas Porsborg Larsen, Rasmus Severinsen og Søren Møller Jensen. Sidstnævnte fik derfor en Small Star trøje for bedste forsvarsindsats. Mathias S. Andersen og Michael Villadsen scorede mange mål, og nu begynder det at kunne ses, at Michael er meget flittig og træner 3 gange om ugen. Kaare Jørgensen og Christian Siiger Hansen kæmpede rigtig godt i forsvaret, og Christian havde også nogle gode skudforsøg. Det var dejligt for drengene at få deres første sejr, og de var da også helt vildt glade efter sejren. Målscorere for ØHI: Michael Villadsen 7, Mathias S. Andersen 5, Andreas Porsborg Larsen 2 og Søren Møller Jensen 1.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...