Østerild Plantage på langs

Tømmeret er skovet i tide. Selv om ikke alle træer er ¿raske¿, kan langt de fleste sælges som gavntømmer, siger Claus Rasmussen.
EMNER 1. december 2007 05:00

Lige nu er det så som så med skoven, men plantagen genopstår i nyt udseende ØSTERILD: Store dele af Østerild Plantage ligger på langs. Skovens dybe stille ro er i øjeblikket noget forstyrret af store skovningsmaskiner, som dag for dag gnaver sig ind i de store beplantninger af 50-60 år gamle sitkagraner, hvis tid som et dominerende træ i plantagen er slut. Trods roderiet er skoven et weekendbesøg værd, hvis man blot passer på og ikke kravler rundt i de kæmpestore stakke af tømmer, der ligger klar til at blive kørt væk. Sitkaerne i Østerild er i lighed med tilsvarende træer andre steder i Thy Skovdistrikt døende. En væsentlig årsag til træernes dødskamp er jættebarkbillen, den største barkbille her til lands. Den har kastet sig over beplantningerne af sitka, som flere steder allerede var svækket af andre sygdomsangreb inden billen satte sit angreb ind. Stadig penge værd - I Østerild er skaderne på sitkaen så omfattende, at vi har besluttet at fjerne dem alle på en gang. Vi realiserer så at sige den værdi, træerne repræsenterer, så længe de er noget værd, fortæller souschef Claus Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen, Thy Skovdistrikt. For Skoven er der tale om en pæn forretning. Claus Rasmusen regner med, at der skoves 15.000 kubikmeter sitkagran som vil indbringe Thy Skovdistrikt 2 millioner kroner netto. - En del af træet sælges til udlandet, blandt andet til Sverige, siger Claus Rasmussen. Det betyder, at en del af det tømmer der køres væk fra Østerild, ender som gavntømmer, andet bruges til emballage, og andet igen som energitræ. Thy Skovdistrikt er i øjeblikket tilsmilet af gode priser på tømmer, som der i øjeblikket er rigeligt af. Foruden i Østerild skover distriktet i plantagerne i Hjardemål, Vilsbøl, Kollerup, Svinkløv og i Fosdalen. Ny skov - I Østerild er der tale om en total afrydning af arealerne med sitka. Da træerne blev plantet for 50-60 år siden, var det som ren produktionsskov, men når der skal plantes igen, siger vi farvel til den gamle monokultur til fordel for en meget mere alsidig skov, fortæller Claus Rasmussen. Hvor der tidligere kun var sitka bliver der fremover en blandet skov med mange forskellige og lokalt tilpassede, danske træarter. Eg, skovfyr, lærk, bøg, birk, asp og røn er nogle af dem, og rundt om de nye beplantninger sættes et 50 meter bredt bælte af løvtræ og forskellige danske buske. Kæmpe maskiner - Efterhånden som skoven vokser til igen, vil man opleve en helt andet skov. Den bliver langt mere lysåben og alsidig med så lyse åbninger, vådområder og åbninger i beplantningen, siger Claus Rasmussen og tilføjer, at den nye skov ikke bare skal være pæn at se på. Der er stadig tale om produktionsskov, men fremover er det andre - og også dyrere træarter, der produceres. Arbejdet med at skove de store arealer og køre træet ud er fuldt ud mekaniseret. Store, computerstyrede skovningsmaskiner høster skov på næsten samme måde som en mejetærsker høster en kornmark. En moderne skovningsmaskine med en rutineret fører snupper let 2-300 rummeter træ på en arbejdsdag i når den arbejder i en plantage som Østerild. - Skulle vi skove så store arealer med håndkraft, havde det været en helt håbløs opgave. i dag arbejder vi kun med motorsav i eksempelvis beplantninger med pyntegrønt og hvis vi skal tynde ud i beplantninger med løvtræ, hvor maskinerne ikke kan gøre arbejdet fuldt ud, siger Claus Rasmusen. @Byli.9.special.bund:Af Jens Fogh-Andersen jens.fogh.andersen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...