Østervrå klar at trække i festtøjet Festuge: Bred vifte af aktiviteter for både børn og voksne

SÆBY:Østervrå er klar til at trække i festtøjet.Traditionben tro er der festuge i skollernes efterårsferie - sådan som tilfældet har været hvert år siden, det første skridt blev taget i 1980. Der er tale om en traditionsrig uge, mens festugeudvalget bestræber sig hvert år på at have nye tiltag på programmet - men er samtidig klar over, at der ikke må røres ved flere af de kendte og populære programpunkter - for dem vil publikum simpelthen ikke undvære. Den 23. festuge-udgave er i år udvidet med en dag.Det betyder, at festlighederne starter allerede i morgen, lørdag. Det danke fodboldlandshold får - uden at vide det - den ære at åbne årets festuge - forhåbentlig med en sejr i den afgørende EM-kvalifikationskamp i Bosnien. Opgøret opleves på storskærm i Østervrå Kulturhus, hvor købmand Urth og Østervrå Motor- og Cykelcenter har inviteret til fodboldbrag og spisning - samt efterfølgende dans og sejrs-fest. Nyt indslag Forud for for søndagens festgudstjeneste i Østervrå Kirke inviteres der på gratis morgenkaffe og rundstykker i Østervrå Kulturhus. Her bliver der samtidig en lille fernisering på et kunstværk, børn fra Kirkens Børneklubhar lavet - inden man i samlet trop går til Østervrå Kirke ledsaget af faner fra byens foreninger samtidig med, at medlemmer af Sæby Musikkorps spiller undervejs. Gudstjenesten ledes af sognepræst Johnny Søndberg-Madsen. Søndagens videre program byder på festugemarch om eftermiddagen og om aftenen ”Showtime” med bl.a. amatørkonkurrence og diskotek-arrangement, først og fremmest for unge. Fetsugen holder også sit indtog op Østervrå Bibliotek. Her vil skuespiller Kresten Andersen fra Vendsyssel Teater på mandag formiddag dramatisere den nordiske mytologi og eventyr fra den vide verden for børn i alderen fra ca. seks til otte år. På torsdag eftermidag besøger stuntmanden David Hundebøll biblioteket. Han vil vise, hvordan man får det til at se rigtig dramatisk ud, uden at det gør ondt på noget. Og de, der tør, kan selv få lov at prøve rollen som stuntmen. Hundebøll vil også fortælle om, hvordan man kan gennemskue stunttricks i actionfilmene.Dette arrangement henvender sig især til børn i skolealderen. De to nævnte dage sælger biblioteket i øvrigt kasserede bøger og tidsskrifter til meget favorable priser - og afvikler også en lille konkurrence i anledning af udgivelsen i morgen af den femte Harry Potter-bog. Gymnastikforeningen ‘77 byder på en sjov og festlig mandag eftermiddag med temaet cowboys og indianere i Østervrå Kulturhus. Deltagerne dels op i to aldetgrupper, og i begge grupper vil der blive budt på både fart og spænding, garanteres det. Mandag aften står Sæby-Scenens kor for en fællesangaften i Østervrå Kulturhus. Koret vil synge for til både kendte og midnre kendte sange. På tirsdag er der om formiddagen åbent hus i Bødkergården, stort loppemarked om eftermiddagen på Torslev Skole og den traditionelle familieaften i Østervrå-Hallen. Her vil ballon- og tryllekunstneren Jepser Grønkjær underholde hele familien.Samtidig er der finale i amatørkonkurrencen og familie-bingo. De efterfølgende dages mange og spændende aktiviteter vil vi vende tilbage til med en foromtale af.