Østervrå rykker sammen
Centerudvidelse med bibliotek og ungdomsklub
Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:49
ØSTERVRÅ: De bygger for fremtiden i Østervrå. Torsdag holdt Østervrå idræts- og kulturcenter rejsegilde for en tilbygning, som skal rumme nyt bibliotek og ungdomsklub. I tilgift får centeret et samlings- og værested med hyggekrog og en automat, hvor folk kan trække en tiltrængt kop kaffe.
- Vi mangler et opholdssted, hvor folk kan sidde og slappe af, for der er ikke basis for at holde åbent i cafeteriet ved mindre arrangementer, siger centerleder Søren Kiil.
Værestedet bliver åbent for alle. Måske endda med adgang til en computer og en avis fra biblioteket.
Den 500 kvadratmeter store tilbygning er resultatet af et lokalt initiativ, "Vi bevæger os i Østervrå". En række foreninger i byen samarbejder - med idræts- og kulturcenteret som tovholder - om at skabe en fælles ramme for kultur og fritid i Østervrå.
Kommunen er medspiller ved at leje lokaler til bibliotek og ungdomsklub. De nye lokaler erstatter kælderrum på henholdsvis ældrecenteret og skolen.
Også de grønne spejdere og Østervrå Sogn er inviteret indenfor i fællesskabet. Det sidste vil kræve yderlige udvidelse, men alternativet er et sognehus ved kirken, som ligger uden for byen.
De kirkelige myndigheder har ikke taget stilling endnu, men Søren Kiil vurderer, at stemningen er positiv i det nye menighedsråd. Østervrå var et af de få steder, hvor der var afstemning ved valget i efteråret.
Den igangværende tilbygning koster omkring 5 mio. kr. Centeret har selv rejst størsteparten af beløbet via fonde og egen opsparing
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.