Østjyde affyrede luftgevær mod regionaltog

23-årig tilstår, at han affyrede kammerats luftgevær mod regionaltog, som var på vej mod Hornslet.

Østjyde affyrede luftgevær mod regionaltog

En voksen mand er blevet afsløret i grove drengestreger søndag aften ved Skødstrup, da han affyrede et luftgevær mod et regionaltog.

Den 23-årige var på besøg hos en kammerat i en kollegiebolig, da han lidt før klokken 20 skød mod toget, som kørte mod Hornslet, oplyser Østjyllands Politi.

Ingen passagerer kom dog noget til. Ruden krakelerede, men projektilet gik ikke gennem glasset.

Betjente blev kaldt ud for at undersøge sagen, og ved 23-tiden anholdt de den 23-årige mand, der er fra Lystrup.

Han har tilstået, at han affyrede luftgeværet mod toget, og han er blevet løsladt tidligt mandag morgen.

Geværet tilhører kammeraten på kollegiet.

Politiet har sigtet den 23-årige for på hensynsløs måde at udsætte andre for fare.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.