Østriger skudt under knivangreb ved ambassadørbolig i Wien

En 26-årig østrigsk statsborger blev skudt og dræbt, da han angreb en sikkerhedsvagt søndag kort før midnat.

Ritzau
En ung østrigsk mand blev skudt og dræbt, da han angreb en sikkerhedsvagt ved den iranske ambassadørbolig i Wien søndag aften. Foto: Scanpix/Ronald Zak/arkiv
12. marts 2018 02:21 - Opdateret 12. marts 2018 06:52

En 26-årig østrigsk statsborger blev søndag aften skudt og dræbt, da han angreb en sikkerhedsvagt med en kniv uden for den iranske ambassadørs bolig i Wien.


Det oplyser politiet i byen.
Angrebsmanden blev dræbt på stedet, da sikkerhedsvagten åbnede ild mod ham.
Det oplyser talsmand for politiet Harald Soeros.
Han tilføjer, at angrebet fandt sted kort før midnat.
Motivet for angrebet er stadig ukendt, oplyser politiet.
Sikkerhedsvagten befandt sig i et lille hus uden for ambassadørboligen, da han blev angrebet. Han slap med snitsår i overarmen.
- Han brugte peberspray mod gerningsmanden, inden han åbnede ild, siger Harald Soeros.
Han tilføjer, at sikkerhedsvagten affyrede sit våben fire gange under episoden.
Foreløbig tyder alt på, at sikkerhedsvagten handlede i overensstemmelse med reglerne.
Det siger en talsmand for forsvarsministeriet.
Søndagens knivangreb sker få dage efter to andre knivoverfald i Wien. Ved et af dem blev et par og dets 17-årige datter alvorligt såret.
En 23-årig afghansk statsborger har siden tilstået angrebet.
/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...