Østrigske Hirscher forsvarer skitronen med sejr

De seneste fem år har Marcel Hirscher vundet mændenes samlede World Cup. Nu er kursen sat mod en ny triumf.

SKI-ALPINE-MEN-WORLD-GIANT-SLALOM Foto: Scanpix/Giuseppe Cacace

SKI-ALPINE-MEN-WORLD-GIANT-SLALOM Foto: Scanpix/Giuseppe Cacace

Den østrigske skistjerne Marcel Hirscher har endnu en gang sat kursen mod en triumf i den samlede World Cup.

Søndag øgede han sit forspring med en sejr i storslalom-konkurrencen i italienske Alta Badia.

Den 27-årige østriger sluttede 71 hundrededele af et sekund foran franske Mathieu Faivre, mens en anden fransk rival, Alexis Pinturault, styrtede i andet gennemløb og udgik.

Det er anden gang i denne sæson, at Hirscher vinder et løb i World Cuppen, da det også er blevet til en sejr i slalom i finske Levi.

Østrigeren, som har vundet den samlede World Cup i 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, har med søndagens sejr 540 point på førstepladsen i World Cup-stillingen.

Norske Kjetil Jansrud følger efter med 322 point. Alexis Pinturault har 284.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.