Østrigske vinterdyder

Zell am Ziller har alle de klassiske østrigske skisportsdyder - samt enkelte af svaghederne

Hvis man er til de klassiske østrigske vinterferie-ingredienser som gemütlichkeit, skovpister og livlig afterski, og såfremt faktorer som et megastort skiområde og skiløb til døren betyder mindre, er Zell am Ziller et oplagt feriemål. Her i den sydøstlige del af Tyrol trives hyggen nemlig i bedste velgående, og et stort antal danske turister vidner om, at det falder i vores smag. Zell am Ziller er den centrale by i den langstrakte dal Zillertal. Med sine traditionelle tyrolerhuse og smukke kirke er Zell en dejlig lille by, der gennemskæres af floden Ziller. Zell ligger i 580 meters højde og har ca. 3000 faste indbyggere. I vinterens højsæson svulmer indbyggertallet op til over 7000, og Zell har ca. 300.000 turistovernatninger om vinteren. Hele 60 procent af vintergæsterne kommer fra Tyskland, mens de resterende 40 procent primært udgøres af danskere, hollændere, østrigere og schweizere. Skipisterne i Zell am Ziller er en del af Zillertal Arena, som består af fem delområder. Heraf hænger de tre store - Zell, Gerlos og Königsleiten - sammen, mens to mindre områder - Gerlosstein og Fürstalm - ikke er forbundet med de øvrige. Det samlede antal pistekilometer i Zillertal Arena er på 155. Det er pænt stort efter østrigsk målestok og mere end rigeligt for begyndere og letøvede, hvorimod bedre skiløbere på en uges ferie måske gerne vil have lidt flere udfordringer. Det findes der råd for, idet den langstrakte Ziller-dal rummer flere andre skiområder. Fra Zell er det nærliggende at tage på dagsudflugt til enten Mayrhofen eller Kaltenbach, der med henholdsvis 70 og 89 km piste er perfekte til at fylde en skidag ud. Det kræver enten tog, bus eller begge dele at nå dertil, så man må påregne noget transporttid. For enden af Zillertal finder man Hintertux-gletscheren. Her går skiterrænet op til 3250 meters højde, og man kan stå på ski hele året på den evige sne. Gletscheren bruges af flere alpine landshold til sommertræning - bl.a. det danske. For de øvrige skiområder i Zillertal er Hintertux-gletscheren bekvem at have som redningsplanke i perioder med sparsomt snefald, omend gletscheren i sådanne tilfælde let bliver temmelig overrendt. Hvis ellers sneen er o.k. i Zillertal Arena, er der ingen grund til at tage den lange tur til Hintertux. Tilsammen har skiområderne i Zillertal 625 km piste og 176 lifte. Man kan købe liftkort - med eller uden adgang til Hintertux-gletscheren - til hele dalen under navnet Zillertaler Superskipass. De fleste nøjes dog med et liftkort til Zillertal Arena og køber så et dagskort, såfremt turen går til Mayrhofen eller Kaltenbach. Brede pister I Zillertal Arena finder man flest røde pistekilometer, selv om oversigtskortet viser lige så mange blå pister. Men da de røde pister generelt er væsentlig længere end de blå, bliver rød klart den overvejende farve, når pistekilometerne lægges sammen. Sorte pister er der enkelte af, omend de ikke er så svære som i f.eks. Frankrig eller Schweiz. Generelt er pisterne gode og brede, og området har mange skovpister. Udover det hyggelige ved at køre mellem træerne, er skovområderne også et godt sted at søge hen, når det sner og blæser. Træerne giver læ, samtidig med at man i dårlig sigtbarhed væsentligt lettere kan se, hvor man kører. Eneste minus m.h.t. pisterne er den sparsomme præparering i Zell-området. Sammenlignet med Gerlos og Königsleiten gør man ikke nær så meget ud af præpareringen, hvilket er en klar ulempe. I Zell burde man netop gøre meget ud af præpareringen, da der er flere skiløbere end i naboområderne. Følgelig er pisterne i Gerlos og Königsleiten som regel bedre at køre på end de tilsvarende i Zell. Bedst i Königsleiten En god dagstur er at tage fra Zell til Gerlos og Königsleiten. Man kan køre på ski hele vejen både frem og tilbage. Dog skal man forcere en sort piste for at komme fra Gerlos-området til Königsleiten, og selv om den er bred, bliver den hurtigt slidt og er derfor ikke altid i den bedste forfatning. Af samme grund kan det anbefales at køre i bus fra Zell helt ud til Königsleiten om morgenen. Derefter har man god tid til at udforske pisterne i Königsleiten, som uden sammenligning er de bedste i Zillertal Arena, inden turen går tilbage til Zell via Gerlos. Samtidig slipper man for den slidte sorte pist, som man skal nedover, såfremt man kører den modsatte retning. Bedre skiløbere må i Königsleiten ikke snyde sig selv for de to sorte pister (nr. 11 og 12), der går fra toppen af Königsleitenspitze i 2315 meters højde og ned til Falschbach. Begge pister er herligt brede og stejle uden de pukler, som man ellers så ofte oplever på sorte pister. Det gælder om at holde øje med klokken, når man skal tilbage til Zell, da liftpasserne ikke holder længere åbent end annonceret. Skulle man misse den sidste lift hjem, er det dog ingen katastrofe. Der går gratis bus hjem fra både Gerlos og Königsleiten, omend man let kommer til at vente 1-1,5 time. Og netop buskørsel er en uundgåelig del af at holde skiferie i Zell. I både Gerlos og Königsleiten, der ligger i henholdsvis 1300 og 1600 meters højde, kan man køre på ski helt ned til byen, men det samme er desværre ikke tilfældet i Zell. Medmindre man bor helt ude ved liften, skal man med bus de 1,5 km fra centrum ud til gondolliften Achterbahn, der transporterer folk op i terrænet. Busserne kører ca. hver 20. minut, og i starten er de irriterende at være afhængig af - ikke mindst om morgenen. Man vænner sig dog hurtigt til det. Derimod er det en kilde til irritation, at busserne til og fra Gerlos og Königsleiten kører så sjældent. Gode lifter Til gengæld er der ikke noget at udsætte på lifterne i Zillertal Arena - tværtimod. Når man første gang ser på områdets liftfordeling, kan man ellers godt blive lidt bekymret, idet næsten halvdelen udgøres af gamle træklifte. Men i praksis kan man køre hele Zillertal Arena igennem uden at skulle med en eneste træklift. De findes nemlig hovedsageligt på børne- og begynderbakkerne eller i udkanten af området. Specielt stoleliftene har man i de senere år gjort meget for at optimere. Flere steder er der blevet bygget store sekspersoners lifte, som er meget komfortable og udstyret med læskærme, som kan trækkes ned i tilfælde af snevejr eller blæst. De nye lifte har også minimeret ventetiderne, og det eneste sted med nævneværdig liftkø er Achterbahn om morgenen. Af andre plusser kan nævnes den livlige afterski, som Østrig er så kendt for. Zell er bestemt ingen undtagelse, og mange steder i byen er der højlydt musik og bægerklang sidst på eftermiddagen. Som mange andre østrigske vintersportbyer har også Zell en kælkebane, der med sine 7 km er den længste i Zillertal. Man kan prøve den både om dagen samt om aftenen, hvor den er oplyst. Men pas på - specielt hvis man har gået til den på afterski - for efter sigende kommer der næsten lige så mange til skade på kælk som på ski, selv om væsentlig færre kaster sig ud i denne ofte halsbrækkende disciplin. Anderledes fredeligt er det at prøve langrend, som der også er mulighed for i Zell, hvor der findes 25 km spor. I snefattige vintre er føret dog ikke altid i top.