Østtyskerne vil tages alvorligt i det genforenede Tyskland

Mange års frustrationer har sendt vælgerne over til protestpartier på yderfløjene

EMNER 21. september 2004 06:00

BERLIN: Hvad er der galt med Tyskland? Spørgsmål som dette vil blive stillet i udlandet, efter at de højrekstremistiske partier NPD og DVU søndag blev valgt ind i delstatsparlamenterne i Sachsen og Brandenburg, og reformkommunisterne i PDS i begge delstater kom ind på andenpladsen efter de store regeringspartier. Flere partiforskere og toppolitikere manede mandag til besindighed og mindede om, at de højreekstremistiske partier gennem årene flere gange har været repræsenteret i lokale parlamenter rundt om i Tyskland, men hver gang er forsvundet ud i den politiske intethed igen efter en valgperiode, som typisk har været præget af internt splid og pinlige optrin. Denne gang ser situationen en smule anderledes ud. Søndagens protestvalg kom på et tidspunkt, da års indestængte frustrationer over massearbejdsløsheden og nedskæringer på velfærdsstaten har gjort østtyskerne mere skuffede end på noget andet tidspunkt siden genforeningen i 1990. Dengang blev de lovet guld og grønne skove af formynderiske, velmenende vesttyske politikere, som undervurderede omkostningerne ved at overføre et reformtrængende, vesttysk velfærdssystem på en kuldsejlet, bankerot socialistisk stat, hvor indbyggerne var vant til, at staten tog sig af dem. Både psykologer og økonomiske eksperter har i de seneste uger påpeget, at østtyskerne aldrig lærte at tage vare om sig selv og udvikle en ny identitet og selvsikkerhed, fordi der årligt bliver postet over 83 milliarder euro (617 milliarder kroner) ind i deres tomme kasser. Selv om støtten ifølge en ny undersøgelse fra Berlins Frie Universitet på rekordtid sikrede østtyskerne en velstand, som det tog vesttyskerne 30 år at opbygge efter krigen, skuer østtyskerne fortsat længselsfult mod den påståede velstand i vest. Samtidig har flere østtyskere over for Ritzau givet udtryk for, at de stadig opfatter arbejde som en menneskeret, selv om både politikere og eksperter søndag aften prøvede at slå til lyd for, at en arbejdsplads ikke er ensbetydende med evig lykke, og at der faktisk findes succeshistorier i øst. Siden den rød-grønne forbundsregering efter flere års tøven i fjor omsider indledte en længe tiltrængt reformproces, frygter store dele af den tyske befolkning at blive ramt af sociale nedskæringer, hvilket primært har udløst protester i øst, men også sendt vesttyskerne på gaden. Ifølge en ny rundspørge i nyhedsmagasinet Der Spiegel opfatter 30 procent af østtyskerne sig som tabere i genforeningsprocessen mod kun 19 procent for fire år siden. Samtidig mener hver femte tysker, at det ville være bedre, hvis Berlinmuren ikke var væltet i 1989, men stadig delte Tyskland i to. En række fremtrædende politikere har de seneste uger da også sået tvivl om, at de kommer til at opleve en virkelig genforenet forbundsrepublik. Det er i denne yderst spændte situation, at protestpartierne har formået at fiske stemmer hos de frustrerede østtyskere, som straffer de gamle partier som det socialdemokratiske SPD og det konservative CDU. Således blev DVU trods fem kaotiske år i delstatsparlamentet i Potsdam endda genvalgt med et mandats fremgang efter en massiv plakatkampagne med paroler som "tyske job til tyskere". Og i Sachsen har højreekstremisterne i NPD de seneste år haft held med at etablere sig gennem folk, som er velansete i lokalsamfundene. Tidligere tiders strækmarch dyrkes i dag i det skjulte, mens vælgerne føler sig trygge ved at stemme på den lokale VVS-mand, læge eller kørelærer, som man ikke ville mistænke for at have tætte bånd til det nynazistiske miljø. En af de nyvalgte NPD-parlamentarikere har da også åbent erkendt, at højreekstremisterne har bilagt gamle tiders stridigheder og med stor tålmodighed vil bide sig fast i det demokratiske system. Modsat i de gamle, vesttyske delstater, hvor hele generationer af arbejdere altid stemte socialdemokratisk, og de katolske landmænd altid var tro mod kristendemokraterne, er vælgerne mere troløse i de nye, østtyske delstater. Kun PDS har hidtil kunnet mønstre et fast vælgerklientel blandt de gamle DDR-eliter. Mange østtyske unge har i dag svært ved at se, hvad de får tilbudt af de etablerede partier, og hvorfor det skulle være galt at stemme på et højreekstremistisk parti. Det er jo lovligt, har mange sagt med henvisning til, at forbundsregeringen på grund af håndværksmæssige fejl for halvandet år siden fik forfatningsdomstolens nej til forbyde NPD. I Sachsen blev NPD det næststørste parti hos de unge førstegangsvælgere, og især dårligt uddannede og arbejdsløse mænd under 30 år stemte på Tysklands Nationaldemokratiske Parti, som også fik lokket over 72.000 op af sofaen, som ikke stemte ved det seneste valg. Samtidig har højreekstremisterne hentet stemmer fra PDS, som med sin fortid som DDR-styrets socialistparti hidtil har haft patent på at være det eneste parti, som virkelig forstod østtyskerne. Men hvad skal politikere i de store midterpartier så gøre nu? Dagbladet Berliner Zeitung kritiserede mandag de to store tv-stationers journalister for direkte at komme op at skændes med NPD's spidskandidat Holger Apfel, da det blot øger sympatierne for NPD hos protestvælgerne. Også SPD's tidligere generalsekretær, Peter Glotz, fastslog mandag, at det er nødvendigt at tage direkte diskussioner med højreekstremisterne i stedet for at ignorere dem i parlamenterne, sådan som det er sket tidigere med DVU i Potsdam - uden større succes. Både de rød-grønne regeringspartier og den konservative opposition understregede på ny mandag, at det er nødvendigt at forklare den igangværende reformproces bedre. Efter søndagens valg tvinges de store partier nu for alvor til at gå i dialog med vælgerne uden at tale ned til dem. For som psykoteraupeten Hans-Joachim Maaz udlagde det søndag aften på tysk tv, så er østtyskerne efter 14 år i forbundsrepublikken ved at udvikle sig til trodsige teenagere, som nu gør oprør og er ved at frigøre sig fra deres - vesttyske - forældre. Og børn vil tages alvorlige af deres forældre. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...