Øv, øv og mere øv for TFC

TFCs Tonny Jensen var dybt frustreret over det uafgjorte resultat mod Hjørring

Lars Bang
Her har TFCs Tonny Jensen sendt endnu et hjørnespark ind foran Hjørring-målet. Men endnu engang får gæsterne afværget.
Fodbold 12. august 2007 21:28

FODBOLD: - Det er øv, øv og mere øv. Thisted FCs stærke højre back, Tonny Jensen, ærgrede sig dybt over 0-0 i kampen mod Hjørring. - Vi havde vel 90 procent af spillet. Så skal vi altså også vinde. Men hatten af for Hjørrng. De kæmpede med de midler, som de havde i dag, sagde Tonny Jensen. Hjørring kom til Thisted i en amputeret udgave. Især offensivt var Hjørring svækket, og det betød, at Tonny Jensen og resten af TFCs forsvar let kunne holde udeholdet fra chancer. - De havde jo intet, mens vi pressede og pressede i den anden ende. Som det skred frem blev vi nok også ramt lidt af panik. I 2. division vil det ikke blive et særsyn, at vi har bolden rigtig meget på hjemmebane. Så gælder det om, at vi bliver bedre til at holde tålmodigheden, sagde Tonny Jensen, der også ærgrede sig over, at TFC ikke fik scoret på en af de rigtig mange dødbolde i løbet at kampen. Effektivt våben - Vi har noget at arbejde på med hensyn til dødboldene. Da vi var i 2. division i forrige sæson scorede vi jo nærmest på en dødbold i hver eneste kamp. Det er et meget effektivt våben, som vi skal have gang i igen, fastslog Tonny Jensen.l

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...