Offentlig-hvaffor-noget?

Ministerierne burde være forbillede for enhver retsskaffen embedsmand. Men ny rapport afslører sløset sagsbehandling, som gør det umuligt for offentligheden at se ministerierne i kortene, mener retseksperter

KØBENHAVN:I årevis skete der ikke noget. Enhver ansøgning om aktindsigt fra en mistænksom journalist blev forhalet og forvist af borgmesterkontoret i Farum, mens Peter Brixtofte levede videre i sus og dus. Skandalerne med druk og dyre middage blev først afsløret, da et par ihærdige journalister fik adgang til de rette bilag ad omveje. Under hånden og uden om myndighederne. Brixtofte-sagen viser, hvor vigtigt det er, at offentlige instanser har orden i dokumenterne. Og hvor vigtigt det er, at de følger reglerne i offentlighedsloven og udleverer papirerne, hvis nogen efterspørger dem. Derfor fremmaner en ny rapport gevaldige panderynker hos tre pressejurister. Center for Analytisk Journalistik, DICAR, har søgt og fået adgang til de papirer, som cirkulerede mellem fem centrale ministerier i ugerne op til den Forårspakke, regeringen lancerede i marts. Stats-, Finans-, Økonomi-og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Skatteministeriet. På baggrund af de udleverede papirer konkluderer DICAR, at ministeriernes sagsbehandling har været kritisabel. Tre af ministerierne samlede overhovedet ikke sagens dokumenter systematisk på en postliste. Først efter DICAR's henvendelse om aktindsigt, begyndte Statsministeriet, Skatteministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet at journalisere sagen - det vil sige, samle alle sagens relevante notater, rapporter, e-mails og lignende på en komplet liste. Desuden er oplysningerne fra de sidste to - Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet - så mangelfulde, at det er umuligt at danne sig et overblik over, om de har lavet en løbende journalisering. DICAR stiller også spørgsmålstegn ved, om ministerierne journaliserer e-mails systematisk. Under alle omstændigheder får de kun udleveret en håndfuld. Slendrian - Det er et kæmpe problem. Orden i papirerne er fundamentet for, at borgerne har en reel mulighed for at få indsigt i de dokumenter, det offentlige ligger inde med, og dermed kontrollere, at myndighederne træffer beslutninger på et ordentligt grundlag, siger pressejurist Henriette Schjøth fra Syddansk Universitet. Slendrian, sådan lyder dommen over ministeriernes arbejde fra Jørgen Albæk Jensen, lektor i jura på Aarhus Universitet. - Det går jo altså ikke, at de journaliserer efterfølgende. Meningen med postlisterne er jo netop, at man skal kunne se, hvad man skal kigge efter. Når ministerierne ikke har oprettet postlisterne flere måneder efter Forårspakken, fristes man jo til at spørge, om de i det hele taget havde tænkt sig at journalisere tingene på et tidspunkt, og det er problematisk, siger han. Jørgen Albæk tror dog ikke, at ministerierne har handlet med fordækte hensigter, for de har trods alt vist samarbejdsvilje over for DICAR og udleveret dokumenter - dog med forsinkelse for de fleste ministeriers vedkommende. Til gengæld peger både Jørgen Albæk Jensen og Henriette Schjøth på, at reglerne om offentlighed i forvaltningen er for komplicerede - og for nemme at omgå. Det er også baggrunden for, at der i øjeblikket er nedsat en Offentlighedskommission, som har til opgave at gennemgå reglerne og komme med forslag til en helt ny offentlighedslov. Ikke mindst i lyset af den stigende digitalisering. Ministerier afviser Pressejurist på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, sidder med i Offentlighedskommissionen. Han mener, at DICAR's rapport vil være yderst relevant for kommissionens arbejde, fordi den giver et billede af, at de nuværende reglerne tilsyneladende ikke overholdes. - Det er en meget opsigtsvækkende rapport, som viser, at der er store problemer med journaliseringen i de ministerier, som var med i undersøgelsen. Og journaliseringen er jo afgørende for, at offentlighedsloven kan fungere, siger han. På linje med de andre er Oluf Jørgensen specielt bekymret over, at Statsministeriet i en kommentar til rapporten skriver, at "det ikke er ualmindeligt, at journalisering af evt. korrespondance m.v. først sker efterfølgende for ikke at kompromittere den politiske beslutningsproces". - Det er efter min mening en overtrædelse af retten til aktindsigt. Det betyder, at offentlighedsloven ikke kan fungere, før sagerne er færdigbehandlede, og det er i strid med offentlighedsloven, siger han. I Statsministeriet fastholder afdelingschef Sten Frimodt Nielsen - som i øvrigt også sidder i Offentlighedskommissionen - at ministeriet ikke overtræder loven. - Vi føler os ikke retligt forpligtet til at foretage løbende journalisering. Hvis der er tale om sagsforløb, som er undergivet et strengt fortrolighedshensyn, må vi beskytte det på den her måde, siger han. Sten Frimodt Nielsen mener i stedet, at dokumenterne i Forårspakken burde være blevet journaliseret lige efter, at sagen var afsluttet. Det blev de ikke, hvilket han beklager. De tre pressejurister hæfter sig også ved, at Finansministeriet ikke udleverer en komplet postliste, men kun en liste over de dokumenter, de har sendt til DICAR samt en forklaring om, at de har nogle flere dokumenter. Dem vil de ikke udlevere, men DICAR kan ringe og få en nærmere forklaring hvorfor. Heller ikke Skatteministeriet giver en uddybende forklaring på de ting, ministeriet ikke vil udlevere. - Det er direkte i strid med offentlighedsloven. Ideen med en journalliste er jo netop, at man skal kunne se, hvad man ikke kan få aktindsigt i. Hvilke informationer er det, de holder tilbage? spørger pressejurist Henriette Schjøth retorisk. Jørgen Albæk Jensen er enig: - Der er en klar pligt til at begrunde, hvis man giver afslag på aktindsigt. Man kan ikke bare sige, her er de papirer I må få, og så er der en hel masse andre, men vi fortæller jer i øvrigt ikke, hvad det er for nogen, og hvorfor I ikke må få dem. Man får jo kun et halvt billede af en sag, hvis man kun kender halvdelen, siger Jørgen Albæk Jensen. Men også i Finansministeriet afviser afdelingschef Mogens Pedersen, at ministeriet overtræder loven. - Offentlighedsloven er skrevet dengang, alting var på papir, Nu føres sagerne elektronisk, og så er der ikke noget, der helt entydigt er en journalliste, og derfor trækker vi ud, det vi mener svarer til en journalliste. Hvis nogen vil komme med noget konkret, så vil vi selvfølgelig kigge på det. Men sådan som vi ser verden, så har vi ikke overtrådt offentlighedsloven, siger han. Mens Skatteministeriet beklager, at de har undladt at journalisere løbende, afviser Økonomi-og Erhvervsministeriet at have lavet fejl i deres sagsbehandling, mens Beskæftigelsesministeriet har valgt at beklage fejlene og sende DICARS rapport rundt til de relevante embedsmænd. Alle ministerierne afviser dog pure, at fejlene i sagsbehandlingen har påvirket udfaldet af Forårspakken, hvilket DICARS rapport heller ikke beviser. Uklare regler? Under alle omstændigheder har Offentlighedskommissionen fået noget at diskutere. Det samme har Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, for DICAR har valgt at sende sagen videre til ham. I Farum Kommune diskuterer de nogle helt andre ting. Blandt andet hvorfor de nu skal betale mere i skat, og hvorfor Brixtofte dog ikke blev opdaget noget før. Det var han også blevet - hvis kommunen altså havde respekteret offentlighedsloven.