Offentlig kørsel til læge

OFFENTLIG KØRSEL: Man kunne fristes til at sige, ¿hvad sagde vi¿. Det er mere end seks måneder siden, at vi fra taxa gjorde opmærksom på de problemer der ville opstå. Og når der skrives at der ¿kun¿ har været syv konkrete klager. Så kan vi taxafolk, der færdes i den virkelige verden, da sagtens supplere med halvtreds mere. For mange af de pensionister, der bliver ramt af helt urimelige vente- og køretider, de fortæller det ikke til ¿kommunen¿, nej de snakker i deres dagligdag med hjemmehjælpere, taxachauffører og hinanden. Hvis der evt. er en besparelse, så fremkommer den sandsynligvis ved, at mange enten ikke kan komme i kontakt med ¿systemet¿, eller simpelthen ikke vil acceptere at blive behandlet som ¿pakkepost¿. Derfor ringer de efter en taxa og betaler selv. Men som en kunde sagde til mig, ¿det er ikke nemt, når man skal til lægen to gange om ugen, og det koster 65 kr. hver vej. Og jeg har altså kun min folkepension¿. Et andet eksempel fra dagligdagen. En taxamand fra Sindal og en fra Hjørring møder hinanden. ¿Jeg har lige været i Hjørring og køre en bytur til en læge¿ siger chaufføren fra Sindal. ¿Nå, jeg har lige været i Sindal og køre en bytur til læge¿ siger Hjørring chaufføren. Ja, man tror det er løgn, men det er desværre den måde turene gives ud. Kundernes navne stoppes ind i computerne, og vupti ¿ ud vælter alle de geniale ting. Og en computer, den laver ingen fejl, så tyg lige på den. Er der en besparelse? Hvad med lønninger til personale der modtager telefonopkald hos kommunen, og de direkte afledte omkostninger for at drive et ¿bestillingskontor¿. Hvad med administrationsbidrag til NT. Hvad med den tid der spildes i lægekonsultationerne. Og hvad med de skattekroner der sendes ud af kommunen, fordi det er udenbys vognmænd der kører turene. Hvis man henviser til det regnskab som NT udgiver, ja så gør bare borgerne glade, og sig at i sparer fem millioner, det er der alligevel ingen som kan kontrollere. For der er vel ikke et specificeret regnskab på de enkelte ture fra NT. Hvis kommunen ikke havde penge til ordningen som den fungerede, så kunne man jo bare melde klart ud, og enten afskaffe kørslen, eller lave en form for egenbetaling. Den her lappeløsning, med chauffører der ikke kan finde adresser på kunder og lægehuse, ældre mennesker der står og venter på at døren bliver låst op hos lægerne. Og et ressource spild i lægehusene, hvor der mange steder er mange dages ventetid. Det er vist ikke til gavn for nogen.