Offer for skudepisode på Østerbro tier over for politiet

Politiet ved ikke, om episoden er banderelateret. Den sårede har ikke lyst til at hjælpe med opklaringen.

Offer for skudepisode på Østerbro tier over for politiet

En 18-årig mand blev søndag morgen skudt i benet i Ryparken på Østerbro i København. Der blev affyret to skud i alt.

Københavns Politi kan ikke sige, om der er tale om en banderelateret skudepisode. Det er i det hele taget meget småt med oplysninger om, hvad der er sket.

Den 18-årige blev kørt på hospitalet, hvor politiet har haft lejlighed til at tale med ham, men den unge mand har ikke haft lyst til at tale med politiet.

- Vi kender ikke motivet på nuværende tidspunkt, siger den centrale efterforskningsleder Sajjad Haider til Ritzau.

Skuddene blev affyret klokken 06.07, og de faldt formentlig udendørs.

Umiddelbart mener politiet ikke, at skudepisoden er relateret til bandekonflikten i København.

- Vi kan ikke sige, om det er banderelateret. Det er svært, når den forurettede ikke vil medvirke, siger Sajjad Haider.

Politiet har derfor ikke noget signalement af en eller flere gerningsmænd.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.