Gandrup

Offer for sortseer

3.2. afslører Kai Mikkelsen, Gandrup, sig selv som en selvglad, bedrevidende sortseer. Sjældent har man set en med så fantastisk en evne til at gennemskue andres knugende levevis: Løkkens nøjsomme tidligere folk, havde en apatisk mentalitet, og Kai Mikkelsen gennemskuer nu, at den mentalitet har holdt sig. Nutidens Indre Mission er nu blevet partisk, og nu kæmpes der for at holde pub-crawl ude af byen, med hvad det medfører af gener. K.M. mener, at Løkken By skal acceptere, at lokale diskotekers unge raserer midtbyen en hel måned om året p.g.a. pub crawl. Det til trods for at vi foretrækker strandhungrende tyskere og københavnere, der kommer med deres børn, der laver sandfigurer på stranden, med gode borgere som bedømmere. Byen skal også acceptere, at nogle udefrakommende festarrangører misbruger byen hver eneste nat, en hel måned, inden de forlader byen, med hurtigt tjente penge, på borgernes og kommunens bekostning. Det er også alene journalisters stædige holden fast i, at Løkken er udskejelsernes mekka. K.M. glemmer, at journalister ikke er dumme. De behøver ikke en gang at opsøge Løkkens voldsomme natteliv. Det kan de spore på internettet, og det gør de. Det er sjældent at man støder på en så klarsynet person med så mange nedsættende benævnlser og bemærkninger, som Kai Mikkelsen. Det er mennesker som ham, der kan give Løkken et kvalitetsløft. Især hvis han holder sig væk. Hans Wulff Harald Fischersvej 12, Løkken, villavendel@nrdc.dk