Officer skal føre retssager mod sine egne

Uheldig sammenvævning af forsvaret og auditørkorpset, sige professor om beslutning fra forsvarschefen.

Officer skal føre retssager mod sine egne

Forsvarschefen har placeret en aktiv officer som anklager hos de uafhængige auditører, der tager sig straffesager i militæret. Det skriver Politiken.

Ifølge avisens oplysninger har arrangementet vakt opsigt i det mere end 350 år gamle auditørkorps, landets militære anklagemyndighed, der i forvejen er plaget af intern uro og stor personaleudskiftning.

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze forstår denne undren:

- Auditørernes uafhængighed er meget vigtig. Uanset om den pågældende officer er i stand til at holde tingene helt adskilt, ligner det udefra set en uheldig sammenvævning af forsvaret og auditørkorpset, siger han til Politiken.

Forsvarschef Peter Bartram bekræfter, at han fik idéen, og at forsvaret betaler officerens løn, mens officeren gør tjeneste hos Auditørkorpset.

Men det er auditørerne, der instruerer officeren - en oberstløjtnant, der også er jurist - når han skal føre sager mod forsvarets folk, forsikrer Bartram.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) oplyser, at han ikke var orienteret om aftalen om udlån af officeren.

- Det er mit indtryk, at begge parter her er enige om, at den konkrete ansættelse kan fremme samarbejdet, men det er bestemt ikke uproblematisk, siger han til Politiken.

- Og lønkonstruktionen taler imod uafhængigheden, tilføjer Nick Hækkerup med henvisning til, at forsvaret betaler oberstløjtnantens løn.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst