Officielle tal på Audi A5

Audi S5 er topmodellen og yder 354 hk. Det bliver også muligt at bestille denne bilmodel med vellyd fra B&O.
Biler 11. marts 2007 05:00

Forleden kunne vi vise billeder af den nye Audi A5, før Audi egentlig havde planlagt det. Vi havde også informationer om motorprogrammet og nu foreligger de officielle bulletiner om kraftværkerne i den smukke vogn. Topbenzinmotoren i Audi A5 er en ny 3,2 liters FSI med 265 hk til rådighed og indgangsmodellen er en ny 1,8 TFSI med 170 hk. Dieselprogrammet består af to valgmuligheder, der enten yder 240 hk eller 190 hk. Til kraftoverføringen kan man vælge mellem forhjulstræk eller quattro-firhjulstræk, 6-trins manuel gearkasse eller automatisk gearkasse. Og selvfølgelig kommer der også senere en S5 til alle dem, der aldrig kan få power nok. Den 8-cylindrede motor yder 354 hk og accelererer til 100 km/t i løbet af kun 5,1 sek.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...