Officielt: Højbjerg får fem år hos Southampton

Danske Pierre-Emile Højbjergs skifte fra Bayern München til engelske Southampton er en realitet.

Så er det en realitet.

Den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg skifter fra den tyske Bundesliga til den engelske Premier League.

Mandag blev hans skifte fra Bayern München til Southampton en kendsgerning. Det bekræfter begge klubber.

Tidligere mandag meddelte tyskerne, at Højbjerg var i England for at gennemgå et lægetjek, og mandag aften kunne Southampton publicere et billede af danskeren, der underskriver kontrakten.

Kontraktlængden lyder på fem år, skriver Southampton uden at oplyse købssummen.

- Jeg er meget glad. Det er en stor mulighed for mig, siger den 20-årige dansker til Southamptons hjemmeside.

Allerede søndag oplyste fodboldmagasinet Kicker, at midtbanespilleren skifter tilværelsen i Tyskland ud med Southampton, der endte på sjettepladsen i Premier League i sidste sæson.

Salgsprisen skulle angiveligt ligge på små 15 millioner euro svarende til 110 millioner kroner.

Højbjerg var ikke en del af fremtidsplanerne i Bayern. I sidste sæson var han udlejet til Schalke 04.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst