Officielt: Kusk til FCK i fem år

Den tidligere AaB’er returnerer til dansk fodbold

Kasper Kusk er nu præsenteret som ny spiller i FC København. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix

Kasper Kusk er nu præsenteret som ny spiller i FC København. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix

KØBENHAVN:Efter et par dages skriverier er det nu officielt. Kasper Kusk, der i sidste sæson vandt både mesterskab og pokaltitel med AaB spiller i de kommende fem sæsoner i FC København.

Den københavnske klub har købt offensivspilleren fri af kontrakten med hollandske Twente, der hentede Kusk i Aalborg sidste sommer for omkring fem millioner kroner. FCK betaler angiveligt 7.5 millioner kroner for Kasper Kusk.

- Kasper er en spiller, vi længe har ønsket os at se i F.C. Københavns trøje og vi er meget tilfredse med, at det nu kommer til at ske. Vi glæder os meget til at se Kasper folde sit store talent ud i København, siger manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

Kasper Kusk ser selv frem til en ny start i København:

- For mig er det her ikke et skridt tilbage, men et skridt frem. F.C. København er en stor klub. Ikke bare i Skandinavien, men også internationalt. Jeg glæder mig meget til at få en frisk start, spille en masse fodbold og ikke mindst bidrage til, at F.C. København kan vinde flere titler, siger Kasper Kusk.

Kasper Kusk får trøje nummer 17 i F.C. København og starter sammen med holdet efter sommerferien.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.