Officielt: Løkke indstiller Thorning til FN-post

Helle Thorning-Schmidt bliver indstillet til posten som FN’s flygtningehøjkommisær, oplyser Løkke

Foto: Scanpix
København 4. september 2015 10:54 - Opdateret 4. september 2015 10:58

KØBENHAVN: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekræfter i en pressemeddelelse, at Helle Thorning-Schmidt (S) bliver indstillet til posten som FN’s flygtningehøjkommisær.

Dermed kan den tidligere socialdemokratiske statsminister være på vej til at skifte dansk politik ud med en stor international opgave:

- Den danske regering har besluttet at indstille Helle Thorning-Schmidt til posten som FN’s Flygtningehøjkommissær, siger statsministeren i pressemeddelelsen og uddyber:

- Jeg har over for FN’s generalsekretær fremhævet Helle Thorning-Schmidt som en mulig stærk repræsentant for UNHCR med stor politisk ledererfaring og international profil.

Stillingen som flygtningehøjkommissær bliver ledig til nytår, hvor portugiseren Antonio Guterres forlader posten efter at have beklædt den i mere end ti år.

- Der er brug for, at UNHCR engagerer sig fuldt og helt i mange flygtningesituationer, som er forårsaget af globale konflikter. Den hjælp, som UNHCR yder i nærområderne, er helt afgørende for at håndtere flygtningekrisen, erklærer Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...