Børnepasning

Og det er ganske vist...

VODSKOV:Der var engang nogle børnehaver og DUS-ordninger i Grindsted, Langholt og Vodskov, der besluttede sig for, at i maj måned skulle der være udklædninger og festligheder for børnene. "Dengang" er femten år siden, og i år er det 15. gang at børnene og institutionerne samles for at gå udklædte gennem byen. I år var temaet "H.C. Andersen", og optoget startede ved Brugsen i Vodskov, og politiet gelejdede de mere eller mindre udklædte børn gennem byen, og sørgede for, at de kom sikkert frem. Dagen blev afsluttet i børnehaven 6'eren i Vodskov, hvor hver institution havde lavet en bod, som de andre børn kunne besøge. Der var blandt andet en kagebod og boden Tommelisen.