... og lidt mere om heste

} HJØRRING: Som det nævnes øverst i denne spalte, så bliver der deltagelse af flere heste end nogensinde før på Hjørring Dyrskue - og nogle af dem vil endda optræde. Det gælder blandt andet for hestene, der tilhører John Sørensen fra Hirtshals. Han har nemlig indvilget i at medbringe to travheste med tilhørende sulkyer, for at demonstrere køre-egenskaber med naturlige hestekræfter. Vendsyssel Køreforening vil i anledningen af sit 30 års jubilæum også give opvisning. Foreningen vil fremvise syv hestevogne, hvoraf nogle har op mod 100 år på bagvognen. De kan opleves lørdag.