Arden

Og så er Elsehøj jo kortere end Hans Mortensens Vej

ASTRUP:Stamvejen i det nye boligområde vest for Astrup Kirke skal hedde Elsehøj. Og ikke Hans Mortensens Vej. Det har udvalget for teknik og miljø besluttet. Det forkastede forslag er navngivet efter en afdød mæcen, der boede tæt ved udstykningen. Hans Mortensen har skænket både kirken og foreningslivet i Astrup store gaver og kontanter. Men Astrup Borgerforening anbefaler begge løsninger - og altså også Elsehøj som en mulighed. Elsehøj er opkaldt efter plantagen vest for udstykningen. - Udvalget foretrækker korte navne, begrunder udvalgsformand Elav Pinstrup (V). - Men hvorfor har man så kaldt omfarrtsvejen i Arden for Møllebygger Sørensens Vej? - Personligt havde jeg bestemt også foretrukket at kalde den Møllebyggervej.