Og så fik hun endda 13 i dansk

Anne Gadegaard klarer skolen på trods af stram koncertplan

Ef­ter fe­ri­en i Thai­land var det en sol­brun Anne Ga­de­gaard, der op­tråd­te i Øs­ter Hu­rup. Foto: per ko­lind

Ef­ter fe­ri­en i Thai­land var det en sol­brun Anne Ga­de­gaard, der op­tråd­te i Øs­ter Hu­rup. Foto: per ko­lind

ØSTER HURUP: Dovenskab i syv lange skoleferieuger står ikke i 14-årige Anne Gadegaards plan. Onsdag vendte hun hjem efter en koncert for danskere på en stor campingplads i Italien. Torsdag var hun en smut på Bornholm for at optræde, og fredag dansede hun ind på scenen i Øster Hurup. Hun har været på rejse i Thailand med familien, men ellers fylder musikken det meste af ferien. Den musikalske travlhed fortsætter, når hun snart begynder i 8. klasse. Tro ikke, at pigen, der blev landskendt efter sin MGP-triumf i 2003, af den grund halter efter med lektier og skolekundskaber. - Hun fik 13 for sit projekt i dansk, skyder hendes manager og onkel Stig Mondrup ind. Vil gerne optræde Manageren forsikrer samtidig, at han og forældrene holder igen for at skåne skolepigen. - Anne vil meget gerne optræde meget mere, siger Stig Mondrup. - Vi elsker jo at gå på scenen. Når vi er på tur, har vi det altid hyggeligt sammen, fortæller Gadegaard og henviser til sine tro følgetøser, dansepigerne, som akrobatisk flyver omkring på scenen under showet. Godt publikum Efter et par ekstranumre i Øster Hurup, gik de veltilfredse ud af rampelyset. - Det var et rigtig godt publikum. Når publikum giver den gas, giver vi den også gas på scenen, og så bliver det et godt show, fortæller Anne Gadegaard. Hun har siden sit gennembrud i 2003 udgivet tre cd’er og en opsamling. Til jul kommer en ny. - Med nogle danseglade julesange, tilføjer skolepigen. Hendes succes som sanger bestemmer ruten ud i fremtiden. - Jeg véd endnu ikke, hvad jeg vil, når jeg bliver ældre. Lige nu hitter jeg i Danmark, Sverige og Norge. Hvis jeg kan slå igennem i nogle af de større lande, f.eks. USA, vil jeg gerne fortsætte professionelt med musikken, siger hun.