Og så var der bal bagefter...

Frederikshavn 18. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: For hundrede år siden, da Emma Madsens far, Jens Nielsen, var dreng og farfar Martin var en mand i sin bedste alder, fik en gruppe hårdt arbejdende ungersvende dén idé, at det kunne være godt med en forening, hvor man uden fare for at forulempe andre - umotiveret - og af bare glæde kunne bryde ud i sang - en såkaldt sangforening. Det var i efteråret 1902 - og det hele startede med et møde i De Samvirkende Fagforeninger - og endte med at Arbejderpartiets Sangforening blev stiftet - en forening der siden kom til at hedde "Lyren". For nyligt begyndte Emma Madsen, der er vild med at stikke sin næse i historiebøgerne, at efterforske "Lyren"s historie - i anledning af det tilstundende 100-års jubilæum. - Min farfar sang i "Lyren" og min far fortalte ofte om, hvor herligt de havde det i sangforeningen. Far og hans fem brødre var også meget musikalske, de spillede både violin og harmonika og min oldefar, Jeppe Nielsen, fra Fiskerklyngen var musiker, og spillede horn som soldat - og tog siden ud og spillede til baller og private fester, fortæller Emma Madsen Arbejderpartiets Sangforening "Lyren" blev stiftet den 8. oktober 1902, efter at man på et forudgående møde havde diskuteret, hvordan sådan en forening skulle strikkes sammen. - Det var faktisk to medlemmer af De Samvirkende Fagforeninger, maskinarbejder Chresten Dupont og Peder Pedersen, der foreslog oprettelse af en sangforening på et partimøde den 21. august, fortæller Emma Madsen, hvis farfar, Martin, som var tømrer, var noget af en sanglærke. Emma har kastet sig over de gamle foreningsprotokoller på Bangsbomuseet. Forening med sang i - Forslaget fik stor tilslutning, selv om man var bekymret for, hvordan økonomien i den ny sangforening kunne komme til at hænge sammen. Flere medlemmer var heller ikke helt sikre på, at der nu også ville være disciplin nok til at møde op til øveaftenerne. Men det blev besluttet, at danne sangforeningen, og at De Samvirkende Fagforeninger skulle aflønne dirigenten, som var kommunelærer Yde, med et beløb på 6 kr. årligt, og at det passende kunne betales netop af fagforeningen, så den kunne have lidt hånd i hanke med, hvad der foregik i sangforeningen, siger Emma Madsen. Lokaler var dyre, men her lejede sangforeningen sig ind på Hotel Cimbria formedelst 15 kr. årligt for passende øvelokaler. - Det udviklede sig til en rigtig selskabelig forening, der i mange år kom til at stå for alle mulige slags underholdning - foruden sangen. Og samtidig viste medlemmerne socialt sindelag og gav mange penge til værdigt trængende. Pengene kom fra overskuddet fra et meget aktivt foreningsliv. F.eks. var der et af medlemmerne, der lå på sanatoriet, og det gjorde jo ondt i økonomien. Men her gav Arbejderpartiets Sangforening en ekstra koncert i 1904 - og overskuddet gik ubeskåret til patienten, fortæller Emma Madsen. Hun er også gået på jagt i avisarkiverne - i de gamle Frederikshavns Avis'er - fra før verden gik af lave. Festlige fyre - Dér står jo, hver eneste gang de havde koncert, fest, sommerudflugt, frokoster eller hvad de ellers fandt på, og jeg kan konstatere, at det er en meget aktiv forening. De viste gang på gang, at de var arbejderkammerater og gav en økonomisk håndsrækning, når en arbejder var i nød. F.eks. gav de en koncert i 1912 ved stiftelsesfesten for Retshjælpen for Ubemidlede. Og overskuddet gik ubeskåret til retshjælpen, så fattige folk kunne få advokatbistand, fortæller Emma Madsen Fester, offentlige sangaftener, karneval, festivitas med optræden udefra af komikere og sangere og større baller blev arrangeret af de sangglade og festlystne arbejdere i sangforeningen - oftest i en meget god sags tjeneste. - Ved et mindeværdigt præmiekarneval i 1907 opfordrede Arbejderpartiets Sangforening, der i 1904 havde fået tilnavnet "Lyren", folk til at bære masker. Og der var præmier for den fineste herremaske og den flotteste damemaske. I 1907 var billetpriserne kr. 1.25 for herrer og 75 øre for damer, ja, allerede dén gang var damer efterstræbte, fortæller Emma Madsen. Var man nysgerrig - og det vár man - kunne der købes tilskuerbilletter. Prisen var 1. kr. for at kigge på girafferne i salen - og 50 øre på balkonen. Flere gange i Arbejderpartiets Sangforening var der mangel på penge i selve foreningen - men bekymringer var noget, man valgte at synge sig ud af. - I 1903 havde foreningen en svær økonomisk periode - men så fandt den på at arrangere en koncert og invitere ekspedient Engelmann fra Mosskov til at optræde. Han holdt et meget humoristisk foredrag. Festen blev holdt på Den Demokratiske Forsamlingsgård, hvor der var meget billigere end på de store hoteller - og denne gang gik pengene til sangforeningens egen kasse, fortæller Emma Madsen. I 1965 blev "Lyren" omdøbt til Frederikshavns Mandskor - en noget mere prosaisk titel - men da var der heller ikke kun arbejdere, der var medlemmer længere. Emma Madsen fortsætter sinj forskning, og hun vil gerne høre fra folk, der ved lidt om, hvorfor og hvordan det kom sig, at "Lyren" blev døbt "Lyren". Men hun vil også gerne vide, noget om, hvem folk på billederne er. Og så gør hun opmærksom på en fællesnævner for alle "Lyrens" festlige arrangementer. - Ja, så var der bal bagefter, jamen, de har haft det så sjovt og festligt i dén forening, og man bliver temmelig nostalgisk, når man ser de gamle annoncer i avisen - fra dengang der var rigtige baller til, siger Emma Madsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...