Sindal

Også for børn

} Hvis man har lyst til at prøve at spille volleyball, inviterer SIF indenfor i Sindal Hallens sal A mandag aften 1. september. Forrige sæson var volleyball-afdelingens første efter nogle års pause, og det gik bedre end forventet. Før i tiden har det ofte været begrænset med medlemmer, men denne gang kom man op på omtrent 30 spillere - Udover udfordringen i selve træningen står vi over for en stor opgave. Vores herrehold skal forsøge at stå distancen i serie 1, mens damerne kæmper videre i serie 2, oplyses det fra volleyball-afdelingen. Der tilbydes også kidsvolley for børn, og det sker torsdag eftermiddag 4. september i sal B. Det drejer sig om et tilbud til børn op til 12 år, hvor spillerne skal lære fortroligheden med bolden og bevægelserne i spillet. Børnene kommer til at spille i en gruppe med nogen på deres eget niveau.