Også til næste år

For at sikre julestemningen, valfarter tidligere medlemmer af gymnasiekoret Kammerpigerne år efter år hjem til julekoncert i Frederikshavn Kirke

Der er rift om pladserne i Frederikshavn Kirke. Ikke kun blandt publikum, som læner sig ud over balkonen, rejser sig på de bagerste rækker og tager midtergangen i brug for at se, hvem de bløde juletoner kommer fra. Også de tre trin, hvor koret står, er proppet. Med "Mary's Boy Child", "Children of Eden" og "Solsorte Decemberfugl" er en gruppe klemte unge piger i færd med at sikre julestemning. Hvor unge pigerne er, kan dog diskuteres. Selvom koret er Frederikshavn Gymnasiums Pigekor, Kammerpigerne, så er studiekortets gyldighed nemlig løbet ud for 28 af de 50 korsangere. Dét holder dem dog ikke tilbage. Som såkaldte Oldfruer er de vendt talstærkt hjem denne tirsdag aften for at synge ved den årlige julekoncert. Uden en times skønsang i flok er det nemlig ikke rigtig jul! En uundværlig aften - Jeg tror ikke, jeg kan undvære det. Jeg har jo altid været med, lyder det fra 30-årige Charlotte Wæhrens fra Frederikshavn. Hun er en af de mest trofaste gengangere i koret. Som altid har hun fundet sin plads blandt basserne, hvorfra hun smiler ud til publikum. Kun en sjælden gang kigger hun ned i noderne. Det samme gælder de andre piger. - Jeg har sunget mange af sangene før, og de nye lærer jeg hurtigt. Selvom jeg ikke er med til at øve hele året, så føler jeg mig stadig som en del af holdet. Man er kammerpige for livet, siger Cæcilie Lützau, der blev student i sommer. Med nød og næppe kom hun med til koncerten i år. Hun har kun deltaget i en enkel øvning, da hun først kom hjem fra Mexico for en uge siden: - Når jeg går her fra, har jeg helt ro i hjertet og er klar til julen. Så selvfølgelig skulle det nås! Også til næste år, hvor jeg nok bor i Aalborg. Kirke og fællesskab vokser Sådan har det altid været. Pigerne gør alt for at nå hjem i tide. Ingen behøver sågar at invitere dem, for de ved alle, at koncerten er der. Ligesom den har været de seneste 20 år og dermed størstedelen af korets 25 år. Oprindeligt delte korleder Birgit Munch pigerne op i mindre grupper og tog dem ud i Vendsyssels kirker. Mange små bygninger, som sjældent kunne rumme mere end 12 sangere. - Vi er stadig nogle piger tilbage fra den tid. Vi var med i børnekoret Stuepigerne, som ved særlige lejligheder blev forenet med Kammerpigerne, siger Charlotte Wæhrens. Hun sætter pris på, at de i dag er samlet i Frederikshavn Kirke. Fællesskabet forbliver godt, når der er plads til alle. - Alle går meget op i at synge, men halvdelen af det er alligevel det sociale. Vi snakker og har det rigtig godt sammen på tværs af alder, siger Charlotte Wæhrens. Kaos i kulissen Havde publikum blot åbnet døren en time før koncertstart, ville de have oplevet præcis dét, Charlotte Wæhrens taler om: Kirkerummet er rodet til i jakker og tasker, enkelte render uroligt rundt, og så snart en sang slutter, summer pigerne. Flere er tidligere klassekammerater, og sammen genopfrisker de sjove episoder og gamle minder. Snakken fortsætter i Sognehuset, hvor de lister over, mens publikum får adgang til kirken. - Glædelig Jul, råber pigerne til hinanden i tumulten af hårlak og leverpostejsmadder. Til gengæld er her ingen sved og våde håndflader - nerver eksisterer ikke, når man har givet et hav af koncerter før. Kun Birgit Munch synes at have lidt sved på panden: - Har alle et lys? Er alle klar? Man skulle kunne høre budskabet, så ikke noget med at stå og fedte med teksten... Drivkraften Birgit Munch styrer slagets gang. Det har hun altid gjort og det ganske godt. Derfor giver pigerne også hende en stor del af æren for, at de gider vende tilbage. - Hun er meget engageret. Laver musicals med os, arrangerer ture og koncerter. Hun har givet os mange gode minder og lyst til at blive ved, siger Cæcilie Lützau. Birgit Munch selv har bestemt heller ingen planer om at stoppe. Selvom det tager tid og kræfter at få julekoncerten på benene, så er arbejdet det hele værd. - Det kan nok undre, at jeg gider blive ved. Men pigerne vil gerne, og så vil jeg også. Det smitter. Det er så svært at skabe kortraditioner og at samle unge mennesker, når de er flyttet hjemme fra, så jeg føler mig meget heldig, siger Birgit Munch. Plads til nye Som korleder er det også hende, der beslutter julerepertoiret. Hun følger traditionerne, men plads til undtagelser skal der være. Publikum skal jo gerne kunne høre forskel fra år til år. - Samtidig må udskiftningen ikke blive for stor. Pigerne er meget ambitiøse, så de stiller sig ikke tilfreds med noget la la. Det skal være realistisk, så det kan komme til at lyde godt. Den mission synes at være lykkes. Publikum klapper ivrigt af de nye sange. Blandt andet et par gospelsange, for slet ikke at tale om pigernes entre, "The Little Drummer Boy", hvor orgel, trompet og sågar tromme sørger for alles opmærksomhed. Dertil kommer Oldfruen Andrea Thaarup, der med ro og selvtillid synger solosangen "Oh Holy Night". Flere solister får også lov til at folde sig ud. Primært Oldfruer, hvilket Kammerpigerne ikke tager så tungt: - Det gør ikke spor. Jeg kender jo mange af dem, og de er så dygtige. At se dem og vide, at man må komme igen, giver mig bare endnu mere lyst til at synge i koret, siger Anne Sofie Krogh Birch, 3.y, Frederikshavn Gymnasium. Natten er stille, men ung Efter halvanden times julesang slukkes kirkelyset. Et stearinlys bliver tændt. Så to. Hurtigt hjælper pigerne hinanden, så de oplyser rummet med hver deres lille flamme. Tre toner bliver slået an, og den sædvanlige afslutning går i gang. "Også til næste år" lover pigerne hinanden som altid med Tage Mortensens sang, og slår derefter over i "Natten er så stille". Koret fordeler sig i gangene, hvor de skiftevis nynner og synger vers, mens publikum langsomt går ud. Birgit Munch forklarer ingenting - ligesom pigerne ved publikum også, hvordan det hele foregår. Verset kører i ring, indtil alle gæster er ude, døren går i, og koncerten er slut. Men ikke natten! - Nu tager over 30 af pigerne med hjem til mig og spiser æbleskiver og snakker til langt ud på natten. Der er godt nok ikke plads, men så må de stå på skift, siger korlederen: - Sådan plejer vi at gøre.