Naturvidenskab

Oh, Jammer og Tannis

I Hirtshals knækker Vesterhavet der hvor to bugte mødes. Med en halv million turistovernatninger årligt er det noget, der begejstrer

I Skagen taler man meget om at to have mødes. I Hirtshals er det to bugte, der støder sammen. Fra syd kommer Jammerbugten og mod vest ligger Tannisbugt. Lige der hvor de to bugte støder sammen har man gennem mange år drevet et særdeles intensivt fiskeri og siden hen også en intensiv færgetrafik. Så der er god gang i den. Turisterne har også fundet Hirtshals. Flere end en halv million overnatninger er der i området, og tæller man minut-turisterne med - dem der kører til og fra færgen - besøges Hirtshals af flere millioner gæster om året. Men altså: De fleste er blot på træk. De slår sig ikke ned i Hirtshals. Sådan ser det også ud, når man slentrer gennem gågaden i Hirtshals. Det ligner ikke et kogende og sydende turistmekka som for eksempel Blokhus og Løkken. Her er meget mere fredeligt. Man kunne tro, at man var kommet til Støvring, Aars eller et andet sted, som ikke står øverst på masseturismens sejrsskammel. Når man finder filantropernes genbrugsbutikker i gågaden, så går man garanteret ikke i New York, London, Hals eller et andet sted, hvor handelslivet er fancy. Fra gågaden i Hirtshals er der virkeligt langt til den nærmeste Benneton-forretning. Vist er folk iklædt shorts og tynde bluser, og det kan signalere turistby, men det er jo altså også sommer. Vist er der mange, der taler tysk og andre udenlandske sprog. Men det er ikke nok. Gågaden i Hirtshals er alt i alt et ganske fredeligt sted. Den er der ikke meget Mallorca over. Det manglende turistspot skyldes også, at der ikke er så mange ferierende i selve Hirtshals. Det store sommerhusområde ligger omkring Tversted, og selv i medvind er der 15 kilometer derud. Ta' te' Tannis Tversted - og i endnu højere grad dens forstad Tannisby - ligner i langt højere grad end downtown Hirtshals et vaskeægte rejsemål. Her er der spækket med solbrændte folk, der nærmest går på gaden for at komme frem. De må kæmpe om pladserne med de store autocampere på udenlandske nummerplader, der cruiser langsomt hen mod campingpladsen. Her er masser af dagligvarebutikker og spisesteder. Her kan man man spise både godt og billigt, selv om det ikke nødvendigvis kan ske det samme sted. Det er i Tversted, at der går Ibiza i Hirtshals. Her er smart og godt at være som turist, og Tversted ligger også præcis der, hvor Skagen Odde starter, og det kan godt kaste noget af sig, når man skal tælle solskinstimer. Ved Tversted finder vi også en rigtigt god strand. Den er meget bred, og på en god dag er den spækket med gæster. Klitterne er lidt lavere end ved Løkken og Blokhus, men de er der, og vandet er dejligt. Også her er der dejlig power på bølgerne. Også her kan man blive sjaskvåd over det hele, selv om man kun er gået ud til anklerne. Det kræver bare gode bølger. For det er bølger og strand, det hele handler om, når Hirtshals' succes som turistmål skal måles. Foruden Tversted er der større strandområder i Kjul og Uggerby langs med Tannisbugt, mens Tornby er hovedbyen langs med Jammerbugt. Vil man bade, er man kommet til det rigtige sted. Cykel eller bil? Foruden hovedstrandene er der masser af andre gode strande, som især kan nås på cykel. Strande hvor man kan få rigtigt meget Vesterhav næsten for sig selv. Har man lyst til at smide alt tøjet, eller bare ligge aldeles ugenert, så er der gode mulighed langs Tannisbugt. Jovist kan man køre langs Vesterhavet. Også ved Tannisbugt. Men det er lidt mere besværligt end nede mellem Løkken og Blokhus. Blandt andet munder Uggerby Å ud i Skagerak, og at passere dette flodudløb er en lidt større udfordring. I hvert fald til bils. Vi anbefaler ikke. Når to bugte mødes, kan det også tiltrække mindre fredelige folk, og under anden verdenskrig blev Hirtshals et strategisk knudepunkt. Derfor opførte tyskerne også landets næststørste bunkeranlæg i de højtliggende skrænter ved Hirtshals. I dag er stedet et museum. Ikke nær så omfattende som bunkercenteret i Hanstholm. Der er ingen betjening. Man går selv rundt i den stejle klit og leder og finder de mange gamle naziborge. Det er faktisk en spændende oplevelse, og at dømme efter efter bilerne på parkeringspladsen er der også mange tyskere, der på denne måde bevæger sig rundt i deres historiebøgers mest sorte kapitler. Vel rundt i området får tyskerne nogle fabelagtige oplevelser. Man kan klatre på bunkerne. Man kan gå ind i flere af dem. Man kan trave rundt i hele det højtliggende klitområde fra bunker til bunker, og overalt er der afmærkede stier og gode forklaringer på tysk og dansk. Det er fin historiefortælling for os danskere. Men det er dybt fascinerende for tyskerne. Og så er der udsigten. Ih du Milde. Den er fabelagtig. Bunkermuseet har fri entre, og det ligger for fødderne af fyrtårnet i Hirtshals. Den store carmencurler Det fyrtårn er let at finde i disse dage. Det er ved at blive malet, og der er stilladser hele vejen rundt om det. Det betyder, at man på kilometers afstand kan se fyret, men på en ganske særlig måde. Det ser ud, som om der er en, der har plantet en gigantisk carmencurler midt i en gigantisk sandbunke. Det ser sjovt ud. Tyskeren er en overordentlig vigtigt del af turismen i Hirtshalsområdet. Og tyskeren er på mange måder yndlingsturisten. De er taknemmelige for vejret året rundt, og det er også tyskeren, der har lært os danskere, at der ikke findes dårligt vejr. Kun dårligt tøj. De vil og kan færdes ude hele året. De bruger gerne cyklen til at komme rundt. Tyskerne kunne aldrig drømme om at svine i naturen, men ser i stedet skævt til de, der gør det. Tyskerne kommer faktisk ofte til Danmark, fordi her er så rent og ordentligt. Derfor udgør tyskerne også halvdelen af turistskaren i Hirtshals. Den anden halvdel er en den skandinaviske blandingsrace: Danskere, nordmænd og svenskere. Den største forskel på de to grupper er, at tyskerne bor i sommerhuse, mens skandinaverne bor i lejligheder og feriecentre. Selv om det ikke er i selve Hirtshals by, turisterne flokkes, så er det selve Hirtshals, der har områdets største og mest tydelige kendetegn: Havnen. En havn af den størrelse har altid en god fascination. Færger og kuttere sejler ind og ud, og man kan i bil køre helt ud til spidserne af molerne. Det er der mange, der gør, og derude sætter de orme på krog og bader dem i havvandet, i håb om at få et måltid mad med hjem. I denne artikel vil vi slet ikke komme ind på, at Nordsømuseet forleden genåbnede sit oceanarium, så lad os straks haste videre til de andre attraktioner i området. Som i snart sagt enhver turistflække er der en funfarm. Det er lige dele legeplads og klappegeder pakket ind som en god gammeldags bondegård. I Hirtshals Kommune ligger legegården midtvejs mellem Hirtshals og Tornby. I samme Tornby finder man den gamle købmandsgård, hvor man kan handle á la 1860. På Hirtshals Museum sidder gamle fiskere og laver bjæsk af snaps og hængekøjer af reb i hele juli. Og det er man inderligt velkommen til at deltage i. Her kan man også få et sæt fiskefrikadeller for få penge. Og så er der ørnereservatet. Og der er herregården Odden med J.F. Willumsens malerier. Jovist. Vi kan sagtens blive ved. Men nede ved havnen finder vi det turistmål, som nordmændene holder allermest af: Slagteren. Her har nordmænd råd til at købe pølser og bacon i kilovis, så man kan blive mæt på alle måder af en tur til Hirtshals. Også mæt af indtryk.