Nu er alle dommere i X Factor fundet

Ankerstjerne og Oh Land skal sammen med Thomas Blachman coache de kommende X Factor-deltagere.

Værtinde Sofie Linde med dommerne i den kommende sæson af X Factor: Popproduceren Ankerstjerne, sangerinden Oh Land samt Thomas Blachman. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Kultur 8. august 2018 12:40 - Opdateret 8. august 2018 12:58

UNDERHOLDNING: Mens Thomas Blachman følger med til TV2, når "X Factor" næste år flytter fra DR, kommer der også til at sidde to helt nye dommere ved bordet.

Popproduceren Ankerstjerne og sangerinden Oh Land kommer sammen med Blachmann til at udgøre dommertrioen sammen med den rutinerede komponist.

Det annoncerer TV2 på et pressemøde onsdag.

33-årige Oh Land, der bærer det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, har talentshowserfaring fra "Voice Junior", mens det er første gang, at jævnaldrende Ankerstjerne, som lyder det fulde navn Lars Ankerstjerne Christensen, skal være tv-dommer.

Thomas Blachman har tidligere udtalt til TV2, at der ikke er noget program uden ham. Han har vundet programmet to gange på DR.

- Man kan godt adskille mig fra Danmarks Radio, men man kan ikke adskille mig fra formatet "X Factor", sagde den 55-årige jazzmusiker til tv-kanalen i foråret.

Også Sofie Linde tager springet fra DR til TV2 og fortsætter således som X Factor-værtinde.

"X Factor" sendes på TV2 i 2019.

Som noget nyt i X Factor-formatet kan bands stille op i gruppekategorien. Det bliver også muligt at synge sine egne sange.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...