Danmark

Ok med betalte rugemødre

Et flertal er klar til at ændre reglerne for at bruge rugemødre

Arkivfoto

Arkivfoto

DANMARK:For otte uger siden blev Kjartan Langvad og Mikkel Raahede fædre til deres tredje datter, Selma, som de har fået med hjælp fra en rugemoder i USA.

For i Danmark er rugemoderskab ikke tilladt. Men det burde det være, hvis det stod til de nybagte fædre.

De er derfor glade for, at et flertal i Det Etiske Råd nu anbefaler politikerne at tillade ubetalt rugemoderskab i Danmark.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Et af de medlemmer af Det Etiske Råd, som går ind for ubetalt rugemoderskab, såkaldt altruistisk rugemoderskab, er Thomas Ploug, formand for rådets arbejdsgruppe om emnet.

En stor gave

Han mener, det er en stor gave, hvis et menneske vil bære et andet menneskes barn.

- Det er fantastisk, hvis nogen gør en selvopofrende gerning for et andet menneskes skyld. Vi bakker jo almindeligvis op om altruistiske handlinger, og det er der en række grunde til. I sig selv er det godt, men det er også med til at styrke fællesskabet og give sammenhængskraft i et samfund, når vi hjælper hinanden, siger Thomas Ploug, der anerkender, at der er en række problemer forbundet med rugemoderskab.

Et stort mindretal, herunder rådets formand Jacob Birkler og Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, mener, at der er skærpede grunde til at være imod rugemoderskab, også altruistisk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.