EMNER

OK sænker olieprisen tirsdag - benzinprisen fastholdes

Olie- og benzinselskabet OK sænker fra tirsdag priserne på en række olieprodukter, men selskabet har valgt at fastholde priserne på benzin, fremgår det af en pressemeddelelse mandag. Baggrunden er, at verdensmarkedsprisen på olie er faldet, efter at flere repræsentanter fra organisationen af olieeksporterende lande, OPEC, har udtalt, at organisationen ikke vil forsøge at presse priserne op gennem en reduktion af produktionen, anfører OK. For boligejerne betyder det, at 1000 liter fyringsolie sænkes med 100 kr. til 5862 kr. Bilister, der anvender svovlfri diesel, kan glæde sig over, at prisen sænkes 10 øre pr. liter til 6,54 kr. OK tilføjer, at prisen på andre dieselprodukter nedsættes med 100 kr. pr. 1000 liter. (RB-Børsen: Tlf: 33411148 Fax: 33937450 E-mail: redaktionrb-borsen.dk)