EMNER

OK sidst i oktober

STØVRING:Hvis alt går vel, og vejret ellers arter sig efter bygningsarbejderes og ingeniørers smag, så har Støvring endnu en markant erhvervsvirksomhed stående på sin grund ved Juelstrupparken, når oktober bliver til november, siger nye byggeplaner. Til den tid kan det nye tankanlæg ved Støvring Syd (afkørsel 31) - kombineret med et anlæg for lastvogne og et spisehus - stå færdigt, efter at man så småt begyndte på værket tidligere på sommeren. Det formelt første spadestik blev dog først taget den 5. august. Det er det forbrugerejede benzinselskab OK Benzin, der står bag det snart meget synlige projekt, der har været på tegnebrættet et par år. Det anlægges på intet mindre end 16.000 kvadratmeter - men så er der også plads til senere udvidelser. På grunden bliver der faciliteter for både last- og personvogne. Helt konkret et benzinanlæg med tilhørende vaskehal til personbiler samt et til busser og lastvogne samt et dieselanlæg. Brændstof til bilisterne kommer heller ikke til at mangle på stedet, idet der også bliver bygget et Tulip-spisehus i tilknytning til anlægget.