Atletik

OK Vendelboerne fik en mester

Erik Pedersen - orienteringsløberen fra OK Vendelboerne vandt i sin klasse, og klubben satte sig også på 2.-pladsen.

Erik Pedersen - orienteringsløberen fra OK Vendelboerne vandt i sin klasse, og klubben satte sig også på 2.-pladsen.

HJØRRING/Rold: De nordjyske orienteringsklubber dystede Store Bededag i Rold Skov om nordjyske mesterskaber i Langdistanceorientering. Det blev til en sejr til Erik Pedersen fra OK Vendelboerne i klassen H55. Erik Pedersen gennemførte de 8,8 km. i det krævende terræn i tiden 1.09.49, hvilket rakte til det nordjyske mesterskab. Poul Henning Pedersen, også fra OK Vendelboerne, fik en andenplads i tiden 1.10.31. Der var under hele konkurrencen tæt løb mellem de to stærke vendelboer.