Canada

Okay at ligge og flyde på stolen

{ En ny undersøgelse fra Canada har vakt stor opsigt i hele verden, fordi den viser, at den gammeldags “korrekte” siddestilling med flot rank ryg og let svaj faktisk er meget belastende for ryggen. Derimod bliver ryggen mindre belastet, når man ligger og flyder på stolen. Gigtforeningen vil nu bede danske gigt-eksperter om at analysere de canadiske resultater for at overveje, om der er baggrund for at udvikle nye råd til folk, så man undgår de mange rygproblemer. Umiddelbart bygger undersøgelsen dog på lidt forældede opfattelser af korrekte siddestillinger. - Det er mange år siden, at man forlod tanken om, at der overhovedet findes en “korrekt” siddestilling. Og jeg vil også tvivle på, at det kan være sundt at sidde i “flydestilling” hele dagen. Vi anbefaler derimod, at man skifter stilling hyppigt, og det tror jeg ikke, at den ny undersøgelse kan ændre meget på. Det enkle slogan er: Den bedste siddestilling er den næste!, siger direktør for Gigtforeningen, Lene Witte. Kilde: Gigtforeningen