EMNER

OL-bamse på vej frem efter operation

AALBORG: Den danske OL-bronzevinder i kuglestød Joachim B. Olsen viser atter fremgang efter håndoperationen i september. Under træning har han stødt 20,81 meter med 6,7-kilo-kuglen, hvilket er det absolut længste siden indgrebet, oplyser Dansk Atletik Forbund. Efter sin sejr i World Cup-finalen i Monaco i september lagde Joachim B. Olsen sig til rette på operationsbordet og fik fjernet en knogletilvækst i hånden, der havde generet ham gennem flere år, når han kastede, og forhindrede ham i at træne optimalt./ritzau/