OL-dansker roer sig i kvartfinalen i singlesculler

Fie Udby Erichsen tog andenpladsen i sit indledende heat i singlesculler ved OL og er klar til kvartfinalen.

Fie Udby Erichsen Foto: Scanpix/Jeff Pachoud

Fie Udby Erichsen Foto: Scanpix/Jeff Pachoud

Den danske roer Fie Udby Erichsen kvalificerede sig lørdag til kvartfinalen i singlesculler ved OL i Rio.

Danskeren sluttede som nummer to i sit indledende heat, hvor de tre bedste roere gik i kvartfinalen, mens de tre dårligste skal ud i opsamlingsheat.

Amerikanske Genevra Stone vandt foran Fie Udby Erichsen, efter at amerikaneren førte fra start til slut på de 2000 meter.

Den danske OL-sølvvinder fra London for fire år siden roede fra bane fem i det urolige vand, som ikke er optimalt for hende, da hun sidste efterår blev opereret i den ene underarm.

Danskeren fik en god start, og efter 500 meter lå hun nummer to efter Genevra Stone, der havde tre sekunders forspring.

Målet var en plads blandt de tre første, og Fie Udby Erichsen doserede kræfterne, men hun roede sig alligevel tættere på Stone i en ganske tæt afslutning.

Danskeren vandt sølv for fire år siden i London.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.